Helsingforsaftalen Arkiv - Foreningen Norden

Husk Norden i regeringsforhandlingerne

Kirsten Kruse — Thu, 02 Apr 2026 08:17:07 +0000

I de nuværende regeringsforhandlinger skal Norden huskes!

Foreningen NORDEN har sendt et åbent brev til samtlige partiledere om at huske Norden i forhandlingerne. Den kommende regering skal have fokus på det nordiske samarbejde, herunder en ambitiøs revision af Helsingforsaftalen, hvor Grønland, Færøerne og Åland skal indlemmes med selvstændig status samtidig med at mange flere temaer skal håndteres af Nordisk Råd.

Brevet kan læses i sin helhed herunder;

Kære Mette.

I Foreningen Norden følger vi, som mange andre, med interesse de regeringsforhandlinger, der er i gang. Det gør vi vel vidende, at der er meget i spil, der ikke umiddelbart vedrører det nordiske samarbejde, som vi er særligt optaget af som organisation. Men netop derfor finder vi det vigtigt at påpege, at i forhold til nogle af de store og afgørende udfordringer, vi som samfund har i disse år, kan et stærkere nordisk samarbejde spille en væsentlig og positiv rolle. Det bør man reflektere i et nyt regeringsgrundlag.

Foreningen Norden opfordrer derfor til at indskrive ønsket om et stærkere nordiske samarbejde i det politiske grundlag for en ny regering i Danmark. Det gælder særligt nu, hvor Danmark i år har formandsskabet i Nordisk Ministerråd efterfulgt næste år af Nordisk Råd, samtidig med, at Helsingforsaftalen, der danner rammen for arbejdet i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, er under revision med henblik på vedtagelse til efteråret.

Den danske regering arbejder aktivt for at give Grønland, Færøerne og Åland en selvstændig status i Nordisk Ministerråd i en revideret Helsingforsaftale. Det er meget positivt og har fuld støtte i Foreningen Norden. Men det er ikke nok med det.

Der er en række temaer, der i dag slet ikke er nævnt i Helsingforsaftalen, der blev undertegnet tilbage i 1962, og som derfor ikke er en del af det officielle samarbejde, samt andre områder, hvor der er brug for en opdatering. Det gælder bl.a. klima, energi, transport, digital infrastruktur, erhvervspolitik, grænsehindringer, sikkerhed, beredskab og forsvar. Det er skuffende, at den kommission, der er nedsat for at formulere konkrete ændringsforslag til den eksisterende tekst, tilsyneladende slet ikke skal beskæftige sig med udvidelser af samarbejdet på disse og andre områder. Dette til trods for, at Nordisk Råd, enstemmigt, på dets session i 2024 netop opfordrede regeringerne til det.

Nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, der skal håndteres i disse år, drejer sig om, at vi i Europa i langt højere grad skal styrke vores position, hvad enten det gælder konkurrenceevne, energiforsyning, klimakrisen, den digitale udvikling eller sikkerhed, beredskab og forsvar. Det kalder naturligvis på en fælles indsats i Europa. Men i det omfang, Europas handlekraft og beslutningstempo ikke er tilstrækkelig, må vi i Norden finde sammen om en fælles indsats.

Norden er en del af Europa, så et stærkere Norden styrker også Europa. Og kan vi finde fælles løsninger, kan det forhåbentlig inspirere resten af Europa, som vi tidligere har gjort med arbejdskraftens fri bevægelighed, pasfrihed, harmonisering af sociale rettigheder og meget mere.

I Foreningen Norden er vi overbeviste om, at der er en stigende opbakning til et stærkere nordisk samarbejde. Det baserer vi bl.a. på, at i det seneste år er vores medlemstal vokset fra cirka. 8.000 til over 9.500 medlemmer.

Potentialet er stort. Lægger vi vores økonomier i Norden sammen, er vi verdens 11. største økonomi. Det er et solidt grundlag for at komme til at stå stærkere i verden og øge vores indflydelse, hvis vi lægger kræfterne sammen.

Dertil kommer vores fælles værdier. I en tid med pres på vores værdier og behov for en værdimæssig og kulturel oprustning skal vi søge sammen for at sikre vores nordiske værdier.

Venlig hilsen

Lars

Formand for Foreningen Norden

PS: Enslydende mail er sendt til samtlige partiledere som et åbent brev.

Indlægget Husk Norden i regeringsforhandlingerne blev først udgivet på Foreningen Norden.

Arbejdet med Helsingforsaftalen skal tages seriøst

Kirsten Kruse — Mon, 23 Mar 2026 12:08:57 +0000

Derfor skal arbejdet med Helsingforsaftalen tages seriøst

Foreningen NORDEN deler regeringernes ambition om et stærkere Norden. Men lad os sige det uden omsvøb: Revisionen af Helsingforsaftalen skal tages langt mere seriøst, end det foreløbige kommissorium lægger op til. Vi står med en historisk mulighed for at skabe et mere relevant, demokratisk og handlekraftigt nordisk samarbejde, som matcher borgernes forventninger og de sikkerheds- og samfundsmæssige realiteter i det 21. århundrede.

At regeringerne nu – for første gang i 30 år – tager konkrete skridt mod en modernisering af det dokument, der udgør fundamentet for det nordiske samarbejde, er positivt. Særligt beslutningen om at sikre ligestilling af Grønland, Færøerne og Åland er både nødvendig og retfærdig. Men det er langt fra nok. [foreningen-norden.dk]

Foreningen NORDEN har i årevis gjort det klart, at et stærkere og mere forpligtende nordisk samarbejde er helt afgørende i en tid præget af geopolitisk ustabilitet og pres på vores sikkerhed og økonomi. Norden står over for enorme udfordringer – men også enestående muligheder, hvis vi vælger at handle i fællesskab. [foreningen-norden.dk]

Derfor må revisionen af Helsingforsaftalen ikke reduceres til et symbolsk projekt. En lang række centrale aktører – herunder Nordisk Råds ledelse – efterlyser et langt bredere mandat, og det bakker vi fuldt ud op om. At ignorere disse anbefalinger vil være et politisk fejlskøn. [foreningen-norden.dk]

Foreningen NORDEN har igen og igen påpeget, at Helsingforsaftalen skal bringes i overensstemmelse med den virkelighed, Norden står i. Det indebærer et samarbejde, der kan agere samlet og effektivt på områder som sikkerhedspolitik, klima, energi, transport, Arktis, beredskab og grænsehindringer. [foreningen-norden.dk], [dr.dk]

Fremtidens nordiske samarbejde skal styrkes på tre afgørende områder

Ligestilling og fuld deltagelse for Grønland, Færøerne og Åland

De tre selvstyrende områder skal have en selvstændig og fuldgyldig plads i det nordiske samarbejde. Alt andet undergraver legitimiteten og sammenhængskraften i Norden. Dette er både fremhævet i DR’s artikel og i Foreningen NORDENs egne politiske anbefalinger. [foreningen-norden.dk], [dr.dk]

Et moderne og handlekraftigt politisk samarbejde

Nordisk Råd og Ministerrådet skal moderniseres, så samarbejdet matcher nutidens udfordringer. Der er brug for direkte valg, styrkede demokratiske strukturer og en langt mere levende nordisk offentlighed. Disse reformer skal integreres i arbejdet med en ny Helsingforsaftale. [foreningen-norden.dk]

Et Norden med reel politisk gennemslagskraft

Som vi tidligere har slået fast: De store spørgsmål – sikkerhed, energi, klima og udviklingen i Arktis – kan ikke løses nationalt. Hvis Norden vil være andet end en kaffeklub, må vi gøre op med en politisk kultur, hvor konsensusprincippet giver veto til dem, der vil mindst. Det er uholdbart og forhindrer nødvendig fremdrift. Revisionen af Helsingforsaftalen er en oplagt mulighed for et opgør med denne småstatslogik. [dr.dk]

Revisionen af Helsingforsaftalen er ikke en teknisk øvelse. Det er en test af, hvorvidt de nordiske regeringer faktisk ønsker et stærkt Norden – eller blot et pænt ord på papir. Foreningen NORDEN forventer, at regeringerne bruger den historiske mulighed klogt og modigt. Vinduet for reel forandring står åbent, men det lukker hurtigt, hvis vi nøjes med småjusteringer og symbolpolitik.

Vi står naturligvis til rådighed for dialog og understøtter arbejdet frem mod Nordisk Råds session i oktober 2026.

Indlægget Arbejdet med Helsingforsaftalen skal tages seriøst blev først udgivet på Foreningen Norden.

Norden – kaffeklub eller magtfaktor?

Kirsten Kruse — Thu, 08 Jan 2026 11:50:21 +0000

Norden – kaffeklub eller magtfaktor?

Af Hrannar Arnasson, Lars Barfoed, Maiken Poulsen Englund, Pyry Niemi og Torbjörn Nyström, forpersoner for Foreningen Norden i henholdsvis Island, Danmark, Åland, Sverige og Færøerne.

De sidste 100 år har vist, at når verden bliver usikker, vinder idéen om nordisk samarbejde frem. Sandheden er desværre også, at det nordiske samarbejde i alt for mange år er blevet skubbet i baggrunden og behandlet som et område af lavere rang.

Usikkerhed i verden har igen fået det nordiske samarbejde på dagsordenen. Derfor skal vi gribe det nuværende momentum og sikre, at tidligere tiders forspildte chancer for et mere forpligtende nordisk samarbejde ikke gentager sig.

Årsagen er ganske enkel: Fremtidens store udfordringer i vores region – udenrigspolitik, sikkerhed, klima, energi, transport og udviklingen i Arktis – kan ingen af vores lande løse alene. Derfor må vi i langt højere grad handle som forbundne nordiske stater.

Fra århundreders fjendskab til fælles værdier

Foreningen Norden blev stiftet efter 1. Verdenskrig som et svar på behovet for fred og fællesskab. For 100 år siden var det langt fra givet, at nordisk samarbejde ville slå rod. Landene havde bekriget og koloniseret hinanden; nogle var nyfødte stater, andre kæmpede for løsrivelse. Alligevel voksede idéen. Og resultatet er i dag et fællesskab af otte lande, der deler værdier og har skabt en af de mest stabile, fredelige og velstående regioner i verdenshistorien.

Men selv om politikerne ofte taler varmt om nordisk samarbejde, pegede udviklingen indtil for nylig i en anden retning. I de seneste årtier er samarbejdet trådt i baggrunden til fordel for andre fora og reelt blevet svækket.

Resultatet er, at det nordiske samarbejde i dag fylder markant mindre end for 25 år siden. Til eksempel har det nordiske samarbejde en fælles medarbejderstab på kun 120 personer, mens EU råder over 32.000 ansatte til at udforme og gennemføre politik.

Tydeligst blev det under Corona krisen, som udstillede konsekvenserne af mange års nedprioritering og viste med al tydelighed, at det nordiske samarbejde ikke stod sin prøve, da det virkelig gjaldt.

Men udviklingen kan vendes. Samlet udgør de nordiske lande en af verdens ti største økonomier, og regionen står stærkt på områder som klima, menneskerettigheder, social tryghed og infrastruktur.

Den nordiske grundlov skal moderniseres

Når vi i Foreningen Norden argumenterer for et stærkere og mere forpligtende nordisk samarbejde, handler det om at skabe et samarbejde, der svarer til den virkelighed, vi allerede står i.

Skal Norden kunne håndtere pandemier, klimakrisen, energiforsyningen, sikkerhedspolitikken og fremtidige flygtningestrømme med langt større handlekraft samt være konkurrencedygtige i forhold til USA og Kina, forudsætter det, at Helsingforsaftalen – det nordiske samarbejdes “grundlov” – bliver moderniseret, så vi har en ramme, der er tidssvarende.

Denne modernisering skal blandt andet sikre, at Grønland, Færøerne og Åland får en selvstændig plads i samarbejdet, og at centrale politikområder, som i dag ligger uden for det nordiske samarbejde, bliver en naturlig del af det.

Samtidig må vi overveje, hvordan vi styrker det nordiske fællesskab blandt borgerne. Et fælles nordisk statsborgerskab, fælles ID og pas vil styrke det nordiske fællesskab og vores fælles identitet. Desuden bør der oprettes et andetkammer i Nordisk Råd, som der er direkte valg til hvert fjerde år. Det kan knytte Norden tættere sammen, bidrage til en fælles nordisk offentlighed og give samarbejdet et stærkere demokratisk fundament.

Endelig kræver det et opgør med konsensusprincippet i Nordisk Råd og Ministerrådet. I alt for mange år har én enkelt regering kunnet blokere fremskridt, hvilket reelt har betydet, at den, der vil mindst, bestemmer mest. Måske bør de lande, der ønsker at gå foran, have mulighed for det – uden at andre kan lægge blokeringer i vejen.

Forsvarssamarbejdet: Det konkrete bevis

Et eksempel på, at ideen om et tættere nordisk samarbejde ikke blot er idealisme, finder vi i det nordiske forsvarssamarbejde. De nordiske flyvevåben arbejder i dag efter visionen om integrerede operationer – den såkaldte nordic air commander’s intent. Inden for få år skal de kunne operere som ét fuldt integreret flyvevåben, hvor landene ikke blot samarbejder, men afgiver kommandostrukturer til hinanden på tværs af grænser.

Skal Norden være mere end en kaffeklub, kræver det politisk mod, visioner og et opgør med småstatsmentaliteten. Vi skal i langt højere grad forpligte os til at handle som den magtfaktor, vi kan være i fællesskab.

Artiklen har været bragt i Berlingske d. 2 januar.

Indlægget Norden – kaffeklub eller magtfaktor? blev først udgivet på Foreningen Norden.

Gennemgang af Nordisk Råds anbefalinger vedr. en opdatering af Helsingforsaftalen

Jesper Kjær Andersen — Fri, 01 Nov 2024 16:54:15 +0000

Kære medlemmer af Foreningen NORDEN,

Vi har med stor interesse læst Nordisk Råds anbefalinger til opdatering af Helsingforsaftalen. I denne forbindelse vil gerne dele vores kommentarer til hver enkelt anbefaling med jer.

Opsummering
Foreningen NORDEN ser meget positivt på Nordisk Råds anbefalinger til en opdatering af Helsingforsaftalen. Disse anbefalinger vil bringe det nordiske samarbejde ind i det 21. århundrede, og hjælpe os med at tackle de store udfordringer, vi står overfor i dag. Det understreger også vigtigheden af et inklusivt samarbejde, hvor Grønland, Færøerne og Ålandsøerne får en stærkere stemme.

Som forening vil vi dog understrege, at for at disse anbefalinger skal blive en succes, er det vigtigt, at vi forankrer arbejdet i det nordiske civilsamfund. Kun gennem øget synlighed og engagement kan borgerne mærke fordelene ved det nordiske samarbejde.

Gennemgang af anbefalingerne med foreningens kommentarer

4.1 Forsvar og sikkerhed: At de nordiske regjeringene inkluderer forsvars- og sikkerhetspolitikken i Helsingforsavtalen.

*Foreningen NORDEN bakker op om dette. Det er afgørende at Nordisk Råd kan diskutere de vigtigste emner, og et samlet Norden i NATO, og den stadig større geopolitiske usikkerhed betyder, at denne anbefaling er helt oplagt.

4.2 Beredskap og samfundssikkerhed: At de nordiske regeringer inddrager det nordiske samarbejde med civil sikkerhed, beredskab og social sikring i Helsingforsaftalen.

*Foreningen NORDEN har længe haft det på agendaen, at beredskab bliver inddraget i Helsingforsaftalen. Coronakrisen og de stadig større miljø- og klimakatastrofer er grænseoverskridende, og har vist os, at beredskab ikke kan løses alene nationalt, men, at vi skal koordinere det på tværs af NORDEN – sammen er vi stærkere

4.3 Velfærd og den nordiske velfærdsmodel: At de nordiske regeringer opdaterer artiklerne i Helsingforsaftalens kapitel om socialt samarbejde, nævner specifikt den nordiske velfærdsmodel i den nye aftale, samt inddragelse af børn og unge som et særskilt emne.

*Foreningen bakker op om, at velfærdsmodellen nævnes specifikt i Helsingforsaftalen. Vi ser den nordiske velfærdsmodel som en unik del af den nordiske identitet, som bør beskyttes og videreudvikles. Velfærdsmodellen er en vigtig faktor for, at de nordiske lande konstant rangerer højt på internationale indekser relateret til livskvalitet og lykke. Ydermere støtter vi ønsket om, at børn og unge som skrives ind som et særskilt emne.

4.4. Uddannelse, forskning, kultur og brug af eget sprog: At de nordiske regeringer opdaterer artiklerne i Helsingforsaftalens kapitler om uddannelse, forskning, kultur, medier og sprog.

*Foreningen NORDEN bakker op om denne anbefaling. Vi deler 1 til 1 opfattelsen af, at kultursamarbejdet er limen i det nordiske samarbejde. At de tætte kulturelle forbindelser mellem landene gennem århundreder har været afgørende for fremkomsten af nutidens nordiske identitet. Skal vi styrke denne lim, så mener vi, at det bliver afgørende, at man styrker de nordiske civilsamfund og styrker den nordiske undervisning i klasseværelserne. Gennem vores projekt ”Norden i Skolen” har vi allerede hjulpet over 36.000 lærere i hele Norden med at gøre det nemmere at undervise om Norden – det gælder sprog-, kultur og historieforståelse. Endelig hylder vi, at man ønsker at sætte større fokus på de mindre sprog i Norden, såsom færøsk, grønlandsk og samisk. Foreningen tror på, at kendskab giver venskab – det gælder også sprogligt – derfor bakker vi op om, at de mindre sprog også ”anerkendes” i Helsingforsaftalen.)

4.5 Klima og natur: At de nordiske regeringer inddrager klima i Helsingforsaftalen og opdaterer aktuelle artikler om miljø for at omhandle biodiversitet og natur.

*Foreningen NORDEN bakker om denne anbefaling. Siden Helsingforsaftalen sidst blev opdateret, for 29 år siden, er det blevet langt mere presserende, at vi koordinere og samarbejder om at løse vor tids største problemer, og her er klima, miljø, biodiversitet og natur helt centrale spørgsmål.

4.6 Transport og infrastruktur

At de nordiske landes regeringer opdaterer teksten til transportaftalen i Helsingforsaftalen, så den bedre afspejler det nuværende samarbejde, muligheder og ambitioner på transportområdet, samt inkluderer nordisk samarbejde om digital infrastruktur i Helsingforsaftalen.

*Foreningen NORDEN bakker op om at opdatere transportområdet i Helsingforsaftalen. Allerede sidste år blev det foreningens officielle politik, at Helsingforsaftalens afsnit ”Samarbejde på samfærdslens område” bør have klare referencer til transportpolitik og den trafikale infrastruktur. Vi mener, at en styrket politisk koordinering, når det gælder transport og infrastruktur, er helt afgørende, hvis vi skal kunne leve op til ambitionen om at være verdens mest integrerede region. Derfor en det også Foreningen NORDENs holdning, at man bør oprette et fælles nordisk transportministerråd, ligesom der er flere andre råd for fagministre på andre områder.

4.7 Unge i Norden, herunder Ungdommens Nordiske Råd

At de nordiske regeringer inddrager Ungdommens Nordiske Råd og børn og unge i Helsingforsaftalen for at styrke unges rettigheder og stemmer i det nordiske samarbejde.

*Foreningen NORDEN bakker op om denne anbefaling. Ungdommens Nordiske Råd har gennem flere år vist, at de er en vigtig stemme i det nordiske samarbejde. Således ser vi det som en naturlig udvikling, at man styrker børns og unges rettigheder ved at skrive dem ind i Helsingforsaftalen.

4.8 Arbejdet med grænsehindringer

At de nordiske regeringer inddrager arbejdet med at fjerne og forebygge grænsehindringer i Helsingforsaftalen for at Norden kan blive verdens mest integrerede region.

*Foreningen NORDEN bakker om, at arbejdet at fjerne og forebygge grænsehindringer bliver skrevet ind i Helsingforsaftalen. Foreningen forholder sig imidlertid meget skeptisk overfor, at embedsværket i Nordisk Ministerråd, mener at kunne varetage oplysningsarbejde bedre civilsamfundet. At tage Info Norden ud af hænderne på det nordiske civilsamfund er efter vores mening en forfejlet tankegang. Det er helt afgørende at det nordiske samarbejde er forankret hos de nordiske borgere, ikke i et embedsværk.

4.9 Parter i Helsingforsaftalen:

At de nordiske landes regeringer ændrer Helsingforsaftalen, så deltagelse i det nordiske samarbejde bygger på ligestilling mellem landene, og at Grønlands, Færøernes og Ålandsøernes deltagelse i det nordiske samarbejde afspejler udviklingen i de selvstyrende lande og giver fleksibilitet til at imødekomme forskelle og fremtidig udvikling,

eller

At de nordiske landes regeringer undersøger, hvordan Helsingforsaftalen kan ændres for at muliggøre en styrket deltagelse i det nordiske samarbejde for Grønland, Færøerne og Ålandsøerne med hensyn til de retlige rammer, der regulerer forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland, og forholdet mellem Finland og Ålandsøerne.

*Foreningen NORDEN mener, at denne anbefaling er et afgørende skridt mod et mere ligeværdigt Norden. Vi anerkender imidlertid også kompleksiteten, hvilket er årsagen til, at man angiver to forskelliuge løsningsmodeller. Dog er det vigtigt at understrege, at dette ikke må betyde, at man ser frem mod en årelang udredning. Behovet er nu.

4.10 Forholdet til EU-EØS samarbejdet: At det nordiske samarbejde i EU og EØS får en mere fremtrædende rolle i Helsingforsaftalen med mere forpligtende formuleringer om nordisk samarbejde ved udformning og implementering af nye regler.

*Foreningen NORDEN bifalder denne anbefaling. Det europæiske samarbejde har en stadig større betydning på den nationale lovgivning, og på rammerne i det nordiske samarbejde. Derfor bifalder foreningen anbefalingen om at fremme nordiske værdier og synspunkter i det europæiske samarbejde og gøre det tydeligt og konkret i Helsingforsaftalen.

Læs anbefalingerne i sin helhed ved at klikke på linket:

Oppdatering av Helsingforsavtalen – En rapport fra Nordisk råds arbeidsgruppe (norden.org)

Indlægget Gennemgang af Nordisk Råds anbefalinger vedr. en opdatering af Helsingforsaftalen blev først udgivet på Foreningen Norden.

Helsingforsaftalen kan nu træde ind vor tid

Jesper Kjær Andersen — Fri, 01 Nov 2024 16:50:16 +0000

Udtalelse af Lars Barfoed, formand for Foreningen NORDEN.

“Foreningen Norden har længe ønsket en styrket og mere tidssvarende Helsingforsaftale. Dette er nu kommet et skridt nærmere. På Nordisk Råds 76. netop afsluttede session i Reykjavik anbefalede Nordisk Råds medlemmer de nordiske regeringer at forny Helsingforsaftalen, der lægger rammerne for arbejdet i Nordisk Råd. Det støtter vi”, siger Foreningen NORDEN´s formand, Lars Barfoed, i en kommentar til anbefalingen. “Og vi vil holde øje med, at Nordisk Ministerråd omsætter anbefalingerne til handling, så vi senest om et år har en fornyet aftale”, hedder det i kommentaren fra Foreningen NORDEN´s formand.

Nordisk Råd lægger op til et revitaliseret og mere ligeværdigt nordisk samarbejde, der i langt højere grad vil kunne behandle vor tids største udfordringer. Rådet anbefaler bl.a., at klima, natur og bæredygtighed, forsvar, beredskab og digitalisering bliver skrevet ind i Helsingforsaftalen.

Med anbefalingerne lægges der også op til et mere ligeværdigt samarbejde, hvor Grønland, Færøerne og Ålandsøerne får en styrket stemme.

“Det er vigtigt at understrege, at disse ambitioner om et stærkere nordisk samarbejde forudsætter, at vi sikrer en stærk folkelig forankring”, siger Lars Barfoed. “Den nordiske sammenhængskraft kommer nedefra – gennem mødet med og kendskabet til vores nordiske naboer. For den fulde effekt af de politiske ambitioner skal civilsamfundet inddrages til gavn for borgerne”.

“Når det er sagt, vil disse anbefalinger betyde, at rammerne for det nordiske samarbejde står sig langt stærkere i en verden i stadig forandring. Derfor ønsker Foreningen NORDEN at anerkende Nordisk Råds vigtige arbejde, og udtrykke vores fulde opbakning til Nordisk Råds anbefalinger. Anbefalingerne lægger klar. Nu er det op til de nordiske regeringer at forny Helsingforsaftalen”, fastslår Lars Barfoed i sin kommentar.

Du kan læse en mere detaljeret gennemgang af anbefalingerne her: Gennemgang af Nordisk Råds anbefalinger vedr. en opdatering af Helsingforsaftalen – Foreningen Norden (foreningen-norden.dk)

Indlægget Helsingforsaftalen kan nu træde ind vor tid blev først udgivet på Foreningen Norden.