Det er med stor glæde, at Foreningen NORDEN i dag har modtaget beskeden om, at Hans Majestæt Kongen har takket ja til at påtage sig hvervet som protektor for Foreningen NORDEN.

”Vi er usigelig stolte over den anerkendelse af vores arbejde, som Hans Majestæt Kongen viser ved at overtage protektoratet efter Hendes Majestæt Dronning Magrethe. Det er tydeligt, at H.M. Kongen, fra første færd, bærer Norden og Rigsfællesskabet med sig i sin kongegerning. Kongeparrets første statsbesøg til Sverige og Norge, og kommende besøg på Færøerne og Grønland, vidner om Hans Majestæt Kongen tætte bånd til de nordiske lande,” siger Lars Barfoed, formand for Foreningen NORDEN.

I Foreningen NORDENs 100’års jubilæumsmagasin, i 2019, bragte vi et længere interview med Hans Majestæt Kongen (dengang kronprins), der bar titlen Nordisk verdensborger – Danmarks kronprins. Her satte H.M. Kongen ord på, hvad Norden har betydet og betyder for Majestæten.

”Det gør mig stolt at være fra Norden! Vi er jo fem stærke og uafhængige lande, der er bundet sammen gennem sprog, ytringsfrihed og en ensartet demokratisk udvikling. Vi er solide og robuste stater både politisk og økonomisk og det giver da også genlyd ude i verden. Åbenhed, tillid og samarbejde er nordiske nøgleord,” sagde kronprisen til Nordiske i 2019.

Foreningen NORDEN er taknemlige for tilliden, og ser frem til de kommende fem år med Hans Majestæt Kongen som protektor for vores gamle forening. Du kan læse hele interviewet med H.M. Kongen (på daværende tidspunkt kronprins) her: Nordisk verdensborger – Danmarks kronprins

Vi vil gerne sende en stor tak til H.M. Dronningen, der i de sidste mange år har været protektor for Foreningen NORDEN. Det har været en ære at have H.M. Dronningen som protektor i alle disse år. H.M. Dronningens dybfølte sympati for og kendskab til Norden, er ikke gået ubemærket hen.

Således tildeltes H.M. Dronningen Foreningen NORDENs sprogpris i 2022 med følgende motivation:

“Dronning Margrethe har ved flere lejligheder støttet de nordiske sprog. Dronningen har sat sprogspørgsmålet i søgelyset og skabt opmærksomhed om et af Foreningen Nordens kernespørgsmål – nemlig at bruge skandinaviske sprog til at møde hinanden i Norden. Dette arbejde er af uvurderlig værdi.”

Nordiske havde i 2017 et stort og åbenhjertigt interview med dronning Margrethe om hen des tætte forhold til Norden.

Indlægget Kongens overtager sin moders protektorat af Foreningen NORDEN blev først udgivet på Foreningen Norden.

Der er omkring 65.000 personer beskæftiget i Det Blå Danmark. Heraf godt 35.000 personer indirekte, hvilket tilsammen svarer til 3,4% af den samlede beskæftigelse i Danmark.

Svend Erik Hansen fortæller om sit livslange arbejde som skibsingeniør. Udover Danmark bringer foredraget os til de fjerneste kroge af jorden.

Sted:     Næstved Bibliotek, Kvægtorvet, Næstved

Tid:      Torsdag den 25. januar 2024 kl. 19:00 – 21:00

Entre:   80,- kr. for medlemmer af Foreningen Norden. 100,- kr for ikke medlemmer. Entreen dækker også kaffe og kage i pausen.

Indlægget Det Blå Danmark blev først udgivet på Foreningen Norden.

Foreningen Nordens folkeskoleinitiativ Norden i Skolen er sammen med de involverede skoler partner i projektet.

Mere om NordUng https://nordung.ku.dk/

De deltagende skoler skyder hovedprojektet i gang på en stor konference den 30. januar. https://eventsignup.ku.dk/nynordiskfaglighed

Projektets omdrejningspunkt er at udvikle undervisningsforløb, som kan støtte lærere i at arbejde med det nordiske perspektiv i fag som historie, samfundsfag, geografi samt i sprogfagene på Nordens gymnasier. Undervejs skal lærere og elever fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne udvikle, afprøve og kvalificere forløbene, som efterfølgende stilles til rådighed for alle lærere i Norden.

Projektets fokusområder, hvor nordiske perspektiver inddrages:

• Klima- og miljøbevidsthed
• Identitetspolitik
• Køn og identitet
• Amerikaniseringens epoke – i Norden
• Fortiden i nutiden i de respektive nordiske lande
• Nordiske kortfilm som genre
• Internationalisering og nordificering
• Indvandring og integration i Norden
• Nordens sprog som ressource for fælles forståelse
• Oversættelse af nordiske mesterværker til andre nordiske sprog
• AI og sociale medier

Projektleder er Mischa Sloth Carlsen, som er udlånt fra sin lektorstilling på Aurehøj Gymnasium: mischasc@hum.ku.dk

Forskningsmæssigt er projektet forankret hos Københavns Universitet. Projektleder er her lektor Bergur Rønne Moberg moberg@hum.ku.dk

Foto herunder fra fejring af projektstart: Forrest til venstre Bergur Rønne Moberg, forrest til højre Mischa Sloth Carlsen – sammen med udviklingskonsulenter fra de involverede gymnasier, som i særlig grad er knyttet til NordUng. Foto: Privat.

Indlægget Nordisk på skemaet blev først udgivet på Foreningen Norden.

Den nye minister for nordisk samarbejde Morgen Dahlin – med svenske aner, som navnet antyder. Foto: Thomas Schønning.

Morten Dahlin har efter kun få uger på posten en klar ambition om at involvere det nordiske foreningsliv i udviklingen af Norden, som han i det hele taget vil give større politisk fokus.

For Morten Dahlin (V) har Sverige altid været tæt på. Ikke så meget på grund af hans opvækst omkring Køge Bugt, men fordi hans far er halvt svensk og hans farmor stadig bor i Malmø, og fætre og kusiner er spredt i Ystad, Helsingborg og Malmø.

Med ét er ikke bare Sverige, men hele Norden kommet tæt på den 34-årige venstremands politiske liv, idet han i november afløste partifællen Louise Schack Elholm som minister for nordisk samarbejde.

Burde du ikke hedde minister for nordisk integration, når integration er det gennemgående ord i de nordiske regeringers vision for 2030?

– Det kan du sige, men jeg er nu meget godt tilfreds med at være minister for nordisk samarbejde, et samarbejde som nu går ind i en ny fase med Sverige og Finland som medlemmer af Nato.

Hvordan ændrer det samarbejdet i Norden?

– Vi får en ny fælles platform, som vi har manglet rent sikkerhedspolitisk. I det hele taget får vi endnu en god grund til at stå sammen i Norden, når vi optræder i internationale fora. Det gælder også i EU, hvor vi allerede har markeret en stærk nordisk stemme i forhold til Rusland og støtte til Ukraine.

– Selvom det er på en trist baggrund, er der ingen tvivl om, at den ustabile verden med autokrater, der brøler og agerer brutalt, bringer os tættere sammen i det nordiske værdifællesskab, siger den nyudnævnte minister.

Hvad er din umiddelbare ambition som minister for nordisk samarbejde?

– I almindelighed vil jeg sætte mere ind på at fjerne barrierer, forhindringer og snubletråde for nordisk integration. Mere konkret har jeg et stærkt blik for at inddrage civilsamfundet noget mere. Jeg ønsker, at foreninger og forpligtende, frivillige fællesskaber i det hele taget bliver styrket, ikke bare nationalt, men også i nordisk sammenhæng.

Hvordan vil du gøre det?

Jeg vil inddrage og støtte alle gode kræfter. Det gælder Nordisk Ministerråds civilsamfundsnetværk, Dansk Ungdoms Fællesråds mange medlemsforeninger, Foreningen Nordens mange lokale afdelinger og mange andre. Sådanne netværk og fællesskaber rummer store ressourcer, som vi mere systematisk skal værdsætte og udnytte.

Hvordan bedømmer du det nordiske politiske samarbejde efter tre uger på posten?

– Jeg vil gerne tale med Nordiske igen, når jeg har haft længere tid, men jeg har som medlem af Folketinget oplevet et tillidsfuldt samarbejde mellem de nordiske parlamenter og nordiske regeringer. Jeg ser også, at de politiske partier skæver til Norden og lader sig inspirere.

– Tillid er et nøgleord og jeg nyder personligt, at vi er så tillidsfulde i Norden. Det giver tryghed og fylder måske også mere for mig nu, hvor jeg for blot ni måneder siden blev far til en datter. Hun vokser op i et unikt fællesskab, som vi deler i Norden. Her hører min familie hjemme, her er jeg født og her vil jeg dø, slutter Dahlin.

eø

Indlægget Interview: Minister for nordisk integration blev først udgivet på Foreningen Norden.

Rapporten: https://www.norden.org/da/publication/arbejde-paa-tvaers-i-norden

For fire år siden blev de nordiske statsministre enige om en vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030. En afgørende faktor for opfyldelsen af dette mål er at skabe et smidigt nordisk arbejdsmarked med så få bureaukratiske hindringer som muligt for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Men så skal den nordiske skatteaftale forenkles, lyder det i en ny analyse, som Grænsehindringsrådet har bestilt hos konsulentvirksomhederne KPMG og Resonans Nordic.

Analysen peger på fire problematiske områder, som i dag hæmmer det nordiske arbejdsmarked. Det drejer sig om regler for hjemmearbejde, arbejdsgiverens registreringspligt i mere end ét land samt beskatning af lønindkomst og pension ved arbejde i et andet nordisk land.

Konkrete forslag

Men der er løsninger på problemerne. Analysen giver følgende konkrete forslag:

• De nordiske lande bør have fælles regler for, hvornår arbejde i bopælslandet, herunder arbejde fra et hjemmekontor, skal vurderes som et såkaldt fast driftssted.
• Forskudsskat bør i fremtiden kun angives og oppebæres i arbejdsgiverens land, så arbejdsgiveren ikke længere behøver at administrere flere landes lovgivning for den samme lønindtægt.
• Lønindtægter bør beskattes i ansættelseslandet, og eksempelvis skal hjemmearbejde i bopælslandet ligestilles med arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren hører hjemme. Det forudsætter, at forslaget i det første punkt realiseres.
• Pensionsafgifter for pensioner, som er oprettet i et andet nordisk land, bør anerkendes gensidigt som fradragsberettigede, og det løbende afkast bør kun beskattes i henhold til lovgivningen i det land, hvor pensionsplanen er oprettet.

Flere aftaler i dag

De nordiske lande har i dag flere aftaler, som regulerer grænse- og distancearbejde. Det er fælles for aftalerne, at de bygger på landenes behov for at beskytte skattebasen. Det fremmer ikke Norden som et integreret arbejdsmarked. Borgere og virksomheder skal i højere grad stå i centrum i lovgivningen, hvis Norden skal nå målet om øget mobilitet.

I dag medfører bureaukratiet i værste fald, at arbejdsgivere tøver med at ansætte, og at arbejdstagerne tøver med at tage et job i et andet nordisk land. Forskellige skatteregler og administrative regler i de forskellige lande er således en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Lønsomt med et velfungerende arbejdsmarked

Et velfungerende arbejdsmarked på tværs af grænserne er lønsomt. For eksempel viser beregninger for Øresundsregionen, at et helt integreret arbejdsmarked kan give en årlig samfundsøkonomisk gevinst på op til 2,9 milliarder danske kroner til Sverige og Danmark tilsammen.

– Vores lande har meget at vinde ved et smidigt, fælles arbejdsmarked. Det kan løse problemer med mangel på kompetencer i et land og med arbejdsløshed i et andet. Et velfungerende arbejdsmarked er med andre ord en stærk katalysator for økonomierne i vores lande, siger Siv Friðleifsdóttir, som er formand for Grænsehindringsrådet i 2023.

Det var især pandemien, der afslørede manglerne i det nuværende system, da en stor del af grænsependlerne arbejdede hjemme. Risikoen for at blive beskattet i to lande med forskellige skatteniveauer og mere bureaukrati, både for den enkelte og for myndighederne, blev en realitet.

– Nu hvor stadig flere virksomheder åbner op for mere hjemmearbejde, er den nuværende nordiske skatteaftale ikke fulgt med udviklingen. Jeg håber, at denne analyse vil åbne for en dialog, hvor det endelige resultat bliver mere forenkling og mindre bureaukrati. Mobiliteten bør være i fokus, hvilket også understøtter arbejdet med at nå målene i Vision 2030, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Karen Ellemann.

Indlægget Grænsehindringsrådet: Sådan får vi Norden integreret – rent skattemæssigt blev først udgivet på Foreningen Norden.

Sprogforhindringerne stod i kø, da de 50 nordiske unge mødtes på sommerlejr i Hillerød. Men ved udsigten til en uges sprogforbistring døgnet rundt, lagde de unge sig i selen og lyttede, lærte og var tålmodige med hinanden.

Fire døgn senere mødte vi en stolt lejrleder, Christian Lagoni, som var fyldt af lige så stærke indtryk, som de unge.

– Det har været en stejl stigning for de unge, både at stå på egne ben og knytte kontakter på tværs af nationer og sprog. Men også for mig har det været uforglemmeligt at se, hvor mange af de unge, som i den grad vil beholde de nye kontakter. Jeg har jo set udviklingen af spirende nordiske venskaber, og det er en gave i sig selv!

Vokser med ansvaret

Lagoni beretter om unge, som påtog sig ansvar på en helt anden måde, end de har været vant til.

– Tag bare de unges håndtering af egne penge, hvad enten det var i Tivoli, på Frederiksborg Museet eller når de skulle organisere fællesindkøb af kondivand og andet til den afsluttende discoaften. De blev som små voksne på få dage!

Sommerlejren bygger på stolte traditioner i Hillerød, hvor den blev oprettet og opført af Foreningerne Norden i 1948. Indtil for få år siden bar bygningskomplekset da også navnet Nordisk Sommerlejr, men i dag drives stedet af Danhostel.

Organiseringen af sommerlejren foregår i et samarbejde mellem Foreningerne Nordens sekretariater og frivillige. I år stillede Island og Finland med de største delegationer, men alle nordiske lande var repræsenteret.

Forbilledlige frivillige

Det frivillige engagement har imponeret Christian Lagoni.

– Vi har haft en forrygende uge i et forbilledligt samarbejde på tværs af lande, ansatte og frivillige. Et enkelt sikkerhedstjek hos lægen er vel det mest dramatiske i en uge, som har sat sig livsvarige spor i mange af de unge. Det kan jo være både spændende og skræmmende på samme tid at være alene i et andet land.

– Jeg mener at kunne hævde, at vi er lykkedes med missionen om at skabe bånd mellem mennesker i Norden, bånd som rækker længere end til en uge i juni. Det har været vigtigt for os, at de unge blev bevidste om, at de både havde ansvar for sig selv og for fællesskabet og denne ansvarsfølelse er grundlaget for de venskabelige relationer, som er blevet skabt.

– Vi havde for eksempel en 13-årig lejrdeltager, som rejste alene med tog i 13 timer fra det nordlige Sverige til Hillerød station, hvorefter han selv fandt vej til lejren til fods. Da vi tog imod ham, kunne jeg mærke en dreng, som med rette var stolt af sin bedrift, siger Christian Lagoni.

Nordisk Lejrskole 2023, Hillerød

Nordisk Lejrskole 2023
Hillerød 

Nordisk Lejrskole 2023
Hillerød 

Nordisk Lejrskole 2023
Hillerød

Foreningen Nordens danske generalsekretær Christian Lagoni havde revet en uge ud af kalenderen for at fungere som lejrleder for 50 unge fra alle nordiske lande i Hillerød. Lagoni, der er uddannet lærer, fik i tilgift en god fornemmelse af, hvordan nordiske unge tænker og handler.

De unge hejste hver morgen de nordiske flag i lejrens flagstænger. Herover folder de flagene ud før hejsningen – til ære for dronefotograf Carsten Lundager.

Indlægget Nordiske unge på Foreningen Nordens sommerlejr: Forhindring blev til forbrødring blev først udgivet på Foreningen Norden.

Indlægget Barfoed i ivrig Folkemøde-debat om nordisk sprogbrug blev først udgivet på Foreningen Norden.

Hver pinse afholder de skandinaviske Citroën-klubber et såkaldt grænsetræf, hvor vi skiftes til at være værter. Jeg er med i den danske styregruppe, og i år var det en særlig glæde at deltage i den såkaldte landskamp. Normalt byder den holdene finurlige opgaver, f.eks. navne på bær på alle nordiske sprog, men i år var det nemt, så danskerne drog hjem med pokalen.
Jeg er meget glad for Norge, og efter en vellykket tur i 2018, planlagde vi at besøge landet i 2021. Men Coronaen drillede, så vi sejlede til Finland og kørte til Lapland og helt op til Hammerfest, i håb om at restriktionerne var lempede i Nordnorge. Det var de!
Jeg har endnu ikke rejst i Grønland, men det er på tide. Måske skulle man gøre noget ved sagen, mens vi venter på, at freden sænker sig i Nordens baghave. At rejse er at leve!

Karen Valeur

Indlægget Velkomsthilsen til Assens Afd. medlemmer blev først udgivet på Foreningen Norden.

Barfoed gjorde det klart, at Foreningen Norden ikke ønsker et forenet Skandinavien, men er tilhængere af et stærkere nordisk samarbejde, uden at det på nogen måde begrænser samarbejdet i EU eller NATO.

Han sagde blandt andet, at ’afstemningen om det nordlige Slesvigs nationale tilhørsforhold afspejler netop demokratiet og respekten for folkenes selvbestemmelse, som er de værdier, der samler Europa i støtten til Ukraine. Ingen steder står de fælles europæiske værdier derfor stærkere end netop i Sønderjylland, hvor de var på spil og sejrede i 1920.’

Vi bringer her Barfoeds tale i fuld længde:

Lad mig sige det med det samme. Jeg er en stor tilhænger af både EU og NATO, samtidig med, at jeg arbejder for et styrket nordisk samarbejde. Og der er stærke synergier i at forene det nordiske og det europæiske – og for så vidt også det transatlantiske samarbejde.

Det er det, jeg vil bruge min tale til at begrunde både ud fra en historisk og en politisk vinkel.

Foreningen NORDEN blev stiftet i 1919 i først Danmark, Sverige og Norge og siden i alle de nordiske lande. Der skulle være fred og forståelse mellem nationerne og deres befolkninger under mottoet ”kendskab giver venskab”. Det var ånden i Europa, at nu skulle de europæiske grænser lægges endeligt fast. Folkeretlige aftaler skulle værne mod, at Europa igen blev en slagmark og hjemsted for krig og ødelæggelse.

Men inden der var gået 20 år, var der igen krig i Europa. Anden verdenskrig var startet og sluttede først efter, at store dele af verden – og hele Europa, endnu en gang var blevet hærget af krigens rædsler. Efter fredsslutningen i 1945 fik vi FN, NATO og de Europæiske Fællesskaber, der nu er blevet til EU. Alt sammen for at hindre nye altødelæggende krige. Og så fik vi i vores egen region Nordisk Råd og senere Nordisk Ministerråd.

Alligevel har vi igen en krig i Europa, der har hærget Ukraine i nu over et år. Det er en ulykke og en tragedie for de tusinder af ukrainere, som lige nu lider frygteligt under den krig.

Men der er ikke mindst én afgørende forskel til de to verdenskrige i sidste århundrede. Og det er, at hele Europa og USA har holdt sammen og viser en ubrydelig opbakning og støtte til Ukraine i deres forsvar mod et aggressivt Rusland. Fællesskaberne i NATO og EU har vist deres betydning som helt afgørende for vores frihed, selvstændighed og fred.

Men lad mig for en kort stund gå tilbage til tiden lige efter 1. verdenskrig. I Danmark skete der som bekendt det i 1920, at Tyskland og Danmark blev enige om en folkeafstemning i Slesvig for at fastlægge grænsen mellem de to lande. Resultatet blev, som man vil vide, at Nordslesvig igen blev en del af Danmark.

Og der går en lige linje fra den fredelige og demokratiske genforening i Sønderjylland i 1920 til det stærke sammenhold og de fælles værdier, vi nu ser i hele Europa fra det nordligste Norge til det sydligste Spanien. Afstemningen om det nordlige Slesvigs nationale tilhørsforhold afspejler netop demokratiet og respekten for folkenes selvbestemmelse, som er de værdier, der samler Europa i støtten til Ukraine. Ingen steder står de fælles europæiske værdier derfor stærkere end netop i Sønderjylland, hvor de var på spil og sejrede i 1920. Det mærker man, når man færdes i netop den egn.

Den fredelige sameksistens på tværs af den dansk-tyske grænse og respekten for de nationale mindretal på begge sider af grænsen vidner om en fredelig og demokratisk kultur, der hviler på gensidig respekt. På den måde er netop denne egn, Sønderjylland, takket være afstemningen og genforeningen, en bro, der forener Norden og resten af Europa – både værdipolitisk og fysisk.

Det er ikke tilfældigt, at rejsende sydfra møder ikke blot Dannebrog men alle de nordiske flag, når de krydser grænsen til Danmark. Det var politimesteren i Gråsten, Ivar Møller, som efter befrielsen i 1945 i samarbejde med Foreningen NORDEN tog initiativet til ordningen. Og det er den dag i dag Foreningen NORDEN, der med støtte fra den danske stat står for flagningen.

Flagene symboliserer, at når man krydser grænsen fra Tyskland er man ikke blot kommet til Danmark; man er kommet til Norden. Og i realiteten er man i flere henseender kommet til Norden, når man kommer til Sydslesvig. Interessant er det, at den største forening i den danske Foreningen NORDEN netop er vores forening i Sydslesvig med base i Flensborg.

Faktisk spillede forbindelsen mellem Tyskland og Norden også en rolle i optakten til afstemningen i 1920. En af de meget betydningsfulde aktører i arbejdet for en afstemning, der kunne bringe dele af Nordslesvig hjem til Danmark var H.P. Hansen, som bl.a. repræsenterede nordslesvigerne i den tyske rigsdag.

H.P. Hansen appellerede til respekt for folkenes selvbestemmelsesret, der ikke mindst blev slået fast af den amerikanske Præsident Wilson i hans tale til den amerikanske kongres i januar 1918. Og han forstod med det udgangspunkt betydningen af at få opbakning ikke

bare i Tyskland og Danmark; men også i de andre nordiske lande. Det kunne han nemlig bruge til at lægge politisk

pres på den tyske rigsdag, hvor mange kunne se perspektivet i gode relationer mellem Tyskland og de nordiske lande.

I H.P. Hansens vigtige tale til den tyske rigsdag i oktober 1918 var netop den nordiske dimension et væsentligt omdrejningspunkt. Her sagde han bl.a. (og jeg citerer):

”Fra alle politiske lejre i Skandinavien, fra det yderste højre til det yderste venstre, lyder i disse dage det enstemmige råb til Tyskland: Retfærdighed mod danskerne i Nordslesvig.

Mine herrer, overhør ikke dette råb! Når folkenes selvbestemmelsesret er alvor for Dem, når De virkelig vil afslutte en rets- og forsoningsfred, så må De, når freden nu snart sluttes, løse det nordslesvigske spørgsmål.

Dermed opfylder De ikke blot vore varmeste ønsker; dermed fremmer De også tyske interesser.”  (citat slut).

H.P. Hansen ord vidner om, at genforeningen historisk ikke blot var i dansk interesse. Det var både i Tysklands og de andre nordiske landes interesse. Det gælder historisk; men det gælder også den dag i dag, hvor relationerne til de nordiske lande ikke blot er i tysk; men i hele Europas interesse.

Derfor er der heller ingen modsætning mellem det europæiske samarbejde og det nordiske samarbejde. Tværtimod.

Det er også bekræftet i et andet meget interessant historisk forløb, der forrige år blev dokumenteret af de to historikere, Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen, i bogen ”Union eller undergang” om kampen i 1800-tallet for et forenet Skandinavien.

Uden her at gå i detaljer dokumenterer de i bogen, hvordan stærke kræfter, bl.a. i Danmark, arbejdede for at forene Danmark, Sverige og Norge i en fælles statsdannelse under ledelse af den svenske konge. Og derunder også hvordan både Preussen, Italien og Frankrig samt delvist Storbritannien støttede tanken, bl.a. fordi en stærk nordisk stat ville være et bolværk mod Rusland. En

tanke, der på en ulykkelig baggrund er blevet relevant igen i dag.

Bl.a. kan de citere den preussiske ministerpræsident, Otto von Bismarck, for under en middag i hans embedsbolig i Wilhelmstrasse i Berlin den 16. december 1864 kort efter afslutningen på den Anden Slesvigske Krig at have udtalt: ”For resten er jeg meget stærk skandinav” med den betydning, at han støttede et forenet Skandinavien og anså det for at være i tysk interesse.

I Foreningen NORDEN er vi ikke helt så ambitiøse, at vi vil et forenet Skandinavien, men vi er tilhængere af et stærkere nordisk samarbejde, uden at det på nogen måde begrænser samarbejdet i EU eller NATO.

Vi ser i disse år en lang række geopolitiske udfordringer udfolde sig. I den sikkerhedsrapport, der for nylig blev fremlagt af Michael Zilmer-Johns nævnes et svækket men hensynsløst Rusland, Kina som mere og mere selvhævende stormagt, atomvåben i Nordkorea og Iran, skrøbelige

stater i det europæiske nærområde, den fortsatte terrortrussel fra militante islamister, klimaforandringerne og kampen om retten til CO2-udledning.

Vi ser i det hele taget et geopolitisk system i opbrud. Fra en bi-polær verden med det tidligere Sovjetunionen, nu

Rusland, og USA som de to modpoler fremstår det mere og mere både politisk og økonomisk som en mere kompleks multipolær verden med Kina og i stigende grad også Indien som stærke magter. Her skal Europa erkende, at vi mere og mere er overladt til os selv og til selv at tage ansvaret for vores egen skæbne.

Det er helt afgørende, at vi i Europa handler i fællesskab for at håndtere de globale udfordringer og for at fastholde vores position i det geopolitiske system. I Norden har vi en tradition og et historisk og værdipolitisk grundlag for at

samarbejde og agere i fællesskab. Det skal vi udnytte både for selv at blive stærkere men også fordi vi dermed bidrager til at gøre EU og Europa mere robust.

Et godt eksempel er forsvars- og sikkerhedspolitikken. Trods protesterne fra Tyrkiets Præsident Erdogan kan vi forvente, at ikke blot Finland men snart også Sverige i løbet af få måneder vil være medlemmer af NATO. Det skaber helt nye perspektiver for forsvarssamarbejdet mellem de nordiske lande, der samtidig vil styrke NATO´s forsvarssamarbejde i Europa. Et stærkt forsvarssamarbejde mellem de nordiske lande vil også styrke NATO. Et godt eksempel er det fælles luftforsvar mellem vores flyvevåben, som for nylig er blevet lanceret.

Vi har i Norden en stærk fælles interesse i at beskytte os mod aggression fra russisk side, sikre en fredelig sameksistens i Arktis og beskytte os mod angreb i cyberspace. Altsammen noget, der også er i vores europæiske og transatlantiske allieredes interesser.

Et andet eksempel er klimapolitikken og energi- og forsyningspolitikken. Når vi skal udbygge de vedvarende energikilder, og det skal vi, så kræver det et både regionalt og europæisk samarbejde, der går hånd i hånd. Vi skal så at sige deles om elektriciteten, når vindkraften producerer for meget eller for lidt strøm i forhold til forbruget i et område. Derfor skal vi have en infrastruktur af kabler, så vi kan udligne det. Og vi skal også være fælles om vindmølleparker og energiøer i fremtiden. Også på det område er der brug for et tæt samarbejde mellem de nordiske lande indbyrdes men også med især det nordlige Tyskland. Et samarbejde der allerede er startet op med

den fælles infrastruktur mellem de to forbundne vindmølleparker i Østersøen, Kriegers Flak og Baltic II, i henholdsvis dansk og tysk farvand. Med de indbyrdes forbundne elnet i Norden er Norden, Tyskland og resten af Europa på den måde også forbundne.

Der kan uden tvivl også gøres mere for at styrke den samlede nordiske konkurrencedygtighed og økonomi. Norden er i dag, hvis vi lægger vores økonomier sammen, den 12 stærkeste økonomi i verden. Her må vi kunneskabe mere synergi ved samarbejde om bl.a. forskning, innovation og eksportfremstød.

Et fjerde og sidste eksempel, jeg vil nævne her, på den gensidige afhængighed og nytte af relationerne mellem Europa og Norden er den trafikale infrastruktur. En effektiv trafikal infrastruktur op gennem Jylland og videre til det øvrige Skandinavien er oplagt både i europæisk og nordisk interesse, lige som den kommende Femern-forbindelse vil blive til stor gavn for både den sydgående og nordgående trafik mellem Norden og resten af Europa. Og både i forhold til den jyske som den sjællandske forbindelse

spiller det en afgørende rolle, at mobiliteten til de andre nordiske lande er effektiv, hvad enten, vi taler om veje, jernbane eller skib. Den kan så godt blive meget bedre end i dag; det skal vi arbejde på.

Det er afgørende for, at vi kan udvikle fælles samarbejde om forsvar og sikkerhed, energi og klima, økonomi, den trafikale infrastruktur og meget andet, at vi har fælles værdier og gode indbyrdes relationer. Og det har vi i Norden og det har vi i Europa forankret i vores fælles historie og det stærke politiske samarbejde, der blot er groet stærkere med de udfordringer med både corona- epidemien og krigen i Ukraine, der hver for sig har lagt et pres på os i de seneste år.

Jeg ser mig selv både som dansk, nordisk og europæisk. Norden er en del af Europa. Derfor betyder et stærkere Norden også et stærkere Europa.

Tak for ordet!

Indlægget Ideerne om folkenes selvbestemmelse er de værdier, der samler Europa i støtten til Ukraine blev først udgivet på Foreningen Norden.

Nordiske luftvåben viser vejen

Krigen i Ukraine har bragt landene omkring Østersøen tættere sammen i et forsvar imod Rusland. Senest har cheferne for de fire nordiske flyvevåben indgået en aftale, som gør Finland, Norge, Sverige og Danmark til en ’en formidabel kraft’, som den norske flyvevåbenchef udtrykte det i Aftenposten. Landene vil råde over omkring 250 jagerfly, cirka det samme som Frankrig og Storbritannien lagt sammen.

Set fra et nordisk perspektiv er samarbejde på tværs af de nordiske landegrænser altid interessant, også selvom det sker på en tragisk baggrund som krigen mellem Ukraine og Rusland.

Men hvis vi ser den danske flyvevåbenschef Jan Dams udtalelser både i forsvarets pressemeddelelse og i medierne med civile øjne, åbner der sig gennemgribende muligheder for stordrift og samdrift i Norden.

Jan Dam siger blandt andet, at luftvåbnene gerne arbejde så tæt sammen i Norden, at de udefra bliver opfattet som én styrke, og han begrunder samarbejdet således:

’Antallet af jagerfly ændrer sig jo ikke, bare fordi vi arbejder sammen. Det er mere det, vi gør for at kunne udnytte dem i fællesskab – hvordan de kan indsættes mere effektivt sammen, så vi ikke flyver rundt ude i Østersøen og flytter os for hinanden, men samarbejder.’

Den begrundelse for et tættere nordisk samarbejde på ét felt, gør det indlysende at samarbejde tættere på andre områder. Det kan være transport, uddannelse, beredskab, miljø, sundhed – og sikkerhed i det hele taget.

Dette samarbejde har været Foreningen Nordens mission siden vi blev stiftet i 1919, og der er sket meget, ikke mindst siden den nordiske grundlov, Helsingforsaftalen blev underskrevet i 1962, men bestemt ikke nok. Det står lysende klart, når man læser Jan Dams formulering om det integrerede nordiske flyvevåben, som vil betyde, at for eksempel svenskere kan flyve danske afvisningsmissioner eller omvendt, når russiske fly nærmer sig.

Læg især mærke til denne bemærkning fra den danske luftvåbenchef: ’I stedet for at vi konfronterer et fly ude i internationalt luftrum, og så gør svenskerne det fem minutter efter, kan vi aftale, at Sverige har opgaven i dag, og så har vi den i morgen.’

Mit sigte er at få både danske og nordiske politikere til at forstå rækkevidden og nytteværdien af nordisk samarbejde på stort set hele velfærdsområdet. Vi har så mange muligheder for at indløse gevinsterne af et bredt samarbejde, at det forekommer nærmest ubegribeligt, at vi ikke er nået længere.

Jeg håber, at luftvåbnenes konklusion kan være rettesnor for nordisk politisk samarbejde af en helt anden kaliber, end vi er vant til.

Vi har konstruktionen til udførelse klar i form af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Nu mangler vi bare en bred politisk erkendelse.

Jeg kan love, at der ikke bare er forbedring i kvalitet og effektivitet, men også besparelser ved at tænke nordisk samarbejde i et bredere perspektiv.

Lars Barfoed

Indlægget Nordiske luftvåben kan blive rettesnor for nordisk, politisk samarbejde af hidtil uset omfang blev først udgivet på Foreningen Norden.