Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/foreningen-norden.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2758

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/foreningen-norden.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2762

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/foreningen-norden.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3689
Landsformanden: Behovet for en nordisk sundhedsunion vokser – i corona-skyggen – Foreningen Norden

Landsformanden: Behovet for en nordisk sundhedsunion vokser – i corona-skyggen

03-10-20 Esben Ørberg 0 comment

I dag skulle Foreningen Nordens landsformand Marion Pedersen have aflagt beretning på repræsentantskabsmødet. Men mødet er på grund af smittefaren udsat til 8. maj næste år.

Ironisk nok var corona og sundhed et af de væsentlige emner i beretningen.

Vi gengiver her nogle af beretningens mere markante udtalelser. Og nederst kan du læse beretningen i fuld udstrækning.

Marion Pedersen sagde bl.a.:

– Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at hakke på det nordiske samarbejde i forbindelse med coronaen. Alle i hele verden er søgt i ly af nationalstaterne i forbindelse med krigen mod corona – med bedre eller mindre held! Men det betyder ikke, at vi skal blive i flyverskjul. Når vi nu forhåbentlig inden længe er kommet ud af coronaens svøb, må vi gerne tænke fremadrettet. Derfor var jeg også ude i sommer med en klar opfordring til, at vi nu får opbygget en nordisk sundhedsunion. Og det glæder mig, at de nordiske sundhedsministre har ladet sig inspirere. De første skridt er nu – ved et nordisk møde blandt sundhedsministrene – taget til, at vi skal samordne os bedre på sundhedsområdet i fremtiden. De nordiske sundhedsministre er under dansk ledelse (Danmark har formandskabet for det nordiske regeringssamarbejde i år) blevet enige om en fælles strategi med beskyttelsesmidler og er enige om, at der er behov for mere samarbejde om bl.a. forsyningssikkerhed og lægemidler.

– Fremtidens sundhedsvæsen vil blive mere og mere specialiseret, så lad os lave en strategi, hvor vi bedre kan opbygge de enkelte specialer endnu mere ved et tæt samarbejde.

Landsformanden kom også ind på den længe ventede nordiske samordning af personnummersystemer.

– Vi har i årevis kæmpet for at få harmoniseret vores personnummersystemer. Hvorfor kan vi ikke købe lægeordineret, receptpligtig medicin, når vi rejser i Norden? I vores digitale verden giver det ingen mening. Men også på det område er der blevet lyttet til vores krav. I løbet af kort tid vil der blive indført et nordisk elektronisk ID (E-ID), som vil muliggøre dette.

 

 

Desuden kunne formanden bryste sig af masser af nye aktiviteter i Foreningen – trods smitten. Det gælder blandt andet en stor kampagne, som dels skal undersøge unges nordiske engagement – eller mangel på samme. Og dels henvender sig direkte til unge for at afsøge kendskab til og interesse for Norden.

– Gennem forhandlinger med Udenrigsministeriet har vi fået en bevilling på en halv million kroner til aktiviteter i forbindelse med formandskabet. Et stort arbejde er iværksat med henblik på aktiviteter, der specielt har fokus på de unge. En større forskningsrapport som er nu ved at være færdig om de unges syn på det nordiske samarbejde, deres viden om samarbejdet og ikke mindst deres ambitioner med samarbejdet. Rapporten vil blive offentliggjort på et møde på Gribskov Gymnasium senere på efteråret.

Her bringer vi den uforkortede beretning:

Kære venner.

Det er en mærkelig tid, vi lever i. Men dejligt at se jer her til et forsinket repræsentantskabsmøde. Det er jo ikke med vores gode vilje, at vi har været nødt til at holde mødeaktiviteten på et minimum, og jeg ved godt, at det også plager jer, at jeres sædvanlige høje aktivitetsniveau lokalt har været ”lukket ned”. Vi håber på snarlig bedring, så vi igen kan samle folk om den nordiske sag, som vi alle her brænder så meget for.

Jeg havde i maj forberedt en kæmpe hyldest til os alle sammen for jubilæumsårets fantastiske succes lokalt og også på landsplan. Vi kunne næste ikke få armene ned. Og selv om der nu er gået en rum tid – ja, sådan føles det næsten – så skal vi nu alligevel ikke glemme, at 2019 blev et fantastisk år for vores forening. Jubilæumsfejringen kom til at indeholde alt det, vi havde drømt om – og lidt til. Ikke mange er forundt at få så stor opmærksomhed i forbindelse med et jubilæum, som vi fik. De landsdækkende begivenheder stod i kø, og vores strategi fra starten med, at de alle skulle være folkelige og bredes videst muligt ud, kom til at holde stik. ALLE arrangementer havde landsdækkende og lokale indslag på en og samme tid. Og takket være jer, blev den lokale deltagelse enorm. Og derudover holdt I selv en lang række aktiviteter, hvor I lokalt fejrede jubilæet. Mange tak for det.

Ja, jeg skal ikke nævne det hele – heldigvis har vi også en skriftlig beretning, hvor det meste er med. Men jeg vil nu alligevel trække noget frem: Vores store, tv-transmitterede gallashow i DR’s Koncertsal hvor lokalafdelingernes opbakning og deltagelse var så overvældende, at det væltede teknikken i billetbestillingen i DR. Det var nu flot, at I var i stand til at få det hele til at bryde sammen. På to dage var samtlige billetter udsolgt, så vi måtte åbne salen endnu mere. Ja, den var ikke gået i dag – godt vores jubilæum kunne holdes inden coronaen overtog dagsordenen. 1800 medlemmer af foreningen kom i busser og tog til København for at deltage i festligheden. Vi var imponerede, og DR var meget imponeret. Gallaen blev transmitteret på dansk fjernsyn og også på de fleste andre nordiske landes tv. Det blev en flot markering.

Så fik Foreningen NORDEN en ”nyt” blad i jubilæumsåret. Jubilæumsmagasinet NORDISKE blev skabt. Et fantastisk magasin med fortællingen om foreningens 100 års virke og betydning for det Norden, som vi kender i dag. Og med Kronprinsen på forsiden og inde i bladet, med Tina Dickow, Lars Løkke, Mette Frederiksen, vores egen Mogens Jensen, Keld Heick og Mikel Wiehe – et sandt festfyrværkeri i bladform, som jeg ved, at mange af os gemmer på bogreolen derhjemme som et håndfast minde om jubilæet.

Og så er jeg helt sikker på, at de, der deltog i sidste års repræsentantskabsmøde aldrig vil glemme det møde. Og der stod vi selv for hele indholdet! Per Arnoldi præsenterede den flotte jubilæumsplakat og den animation, som han havde lavet. Sofie Gråbøl læste den prolog op, som Einar Mar Gudmundsson havde skrevet til lejligheden, vi sang Bertel Haarders til lejligheden skrevne nordiske jubilæumssang og – ikke mindst: ikke et øje var tørt, da vi overrakte Bent Fabricius Bjerre foreningens hæderspris i form af vores allesammens Aka Høeghs dejlige maleri af Ravnen og Islommen og han satte sig til flyglet og kvitterede, som om han kunne blive ved i årevis. Det viste sig så desværre, at han ikke kunne, og det vi var vidne til, blev hans sidste optræden for publikum. Æret være hans minde!

Men dejligt at vi nåede at give ham den velfortjente pris, som han blev oprigtig glad for.

Og så sluttede vi året af med afslutningen af Aarhus Festuge og et imponerende korshow i Musikhuset i Aarhus, som også blev transmitterede i tv – og ikke mindst streamet, så vi alle kunne være med, både os der deltog i Aarhus og lokalt rundt om i landet og rundt om i Norden, hvor mange af jer havde lavet lokale fester og så med og blandede begivenheden med jeres egne arrangementer den aften i september. Mere en 30 store arrangementer blev afholdt med hundredevis af deltager. TAK til jer alle for indsatsen. Uden jeres opbakningen og medlevende deltagelse var jubilæet aldrig blevet det, som vi nu kan se tilbage på med stolthed!

Og så skal vi ikke glemme, at den medlemskampagne, der blev sat i gang i forbindelse med jubilæet, blev en overvældende succes. Det er jo ikke svært at få gratis-medlemmer, men at 1000 af dem har betalt deres kontingent i år er noget, der batter – og vil også sætte sig spor i de kommende år. I har i sandhed fortjent al den ros, der kan gives. Jeres indsats har givet os troen tilbage på – hvis vi havde mistet den – at: ”Yes we can”!

Foreningen NORDEN har i 100 år leveret så mange positive resultater, og samtidig er vi en forening, der i høj grad også er brug for i nutiden og fremtiden.

Uden Foreningen NORDEN ville de nordiske samarbejde ikke have været det, vi i dag kender Norden som.

Men der er stadig en dagsorden foran os. Vi har stadig noget at kæmpe for.

Vi kommer ikke udenom det. Coronaen har præget vores aktiviteter i den seneste tid. Men den har også vist os, at der er brug for meget mere Norden. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at hakke på det nordiske samarbejde i forbindelse med coronaen. Alle i hele verden er søgt i ly af nationalstaterne i forbindelse med krigen mod corona – med bedre eller mindre held! Men det betyder ikke, at vi skal blive i flyverskjul. Når vi nu forhåbentlig inden længe er kommet ud af coronaens svøb, må vi gerne tænke fremadrettet. Derfor var jeg også ude i sommer med en klar opfordring til, at vi nu får opbygget en nordisk sundhedsunion. Og det glæder mig, at de nordiske sundhedsministre har ladet sig inspirere. De første skridt er nu – ved et nordisk møde blandt sundhedsministrene – taget til, at vi skal samordne os bedre på sundhedsområdet i fremtiden. De nordiske sundhedsministre er under dansk ledelse (Danmark har formandskabet for det nordiske regeringssamarbejde i år) blevet enige om en fælles strategi med beskyttelsesmidler og er enige om, at der er behov for mere samarbejde om bl.a. forsyningssikkerhed og lægemidler. Men også bredt inden for hele sundhedsområdet er der ønske om mere samarbejde.

Det vil være fantastisk, hvis vi sammen kan komme langt videre på den vej, der nu er stukket ud. Det skal vi i Foreningen NORDEN have opmærksomhed på i de kommende måneder og år. Vi hænger jo sammen, og det fælles værdigrundlag vi har også inden for denne sektor og det samme høje niveau vi har, giver uanede muligheder i fremtiden. Nu må vi jo ikke give hinanden håndslag i denne tid, men lad os give et åndeligt håndslag på, at det område skal styrkes i tiden fremover. Lad os udnytte hinandens specialer langt bedre. Lad os ikke skilles af landegrænser, når en bliver alvorligt syg i Malmø, skal vi selvfølgelig kunne tage imod vedkommende på Rigshospitalet i København 40 kilometer væk, hvis det giver mening. Hvis de har en større ekspertise på Karolinska Universitets Sjukhuset i Stockholm i forbindelse med en kræftoperation, hvorfor skal vi så ikke udnytte hinandens muligheder og ekspertiser? Og vi ved jo, at fremtidens sundhedsvæsen vil blive mere og mere specialiseret, så lad os lave en strategi, hvor vi bedre kan opbygge de enkelte specialer endnu mere ved et tæt samarbejde. Så vi får den bedste behandlingsmulighed for alle nordiske medborgere.

Vi har også i årevis kæmpet for at få harmoniseret vores personnummersystemer. Hvorfor kan vi ikke købe lægeordineret, receptpligtig medicin, når vi rejser i Norden? I vores digitale verden giver det ingen mening. Men også på det område er der blevet lyttet til vores krav. I løbet af kort tid vil der blive indført et nordisk elektronisk ID (E-ID), som vil muliggøre dette. Og så glæder det mig, at også de baltiske lande har vist interesse for at være en del af dette ID-system. Jo, det hjælper at presse på!

I dag har vi så haft et oplæg om det nordiske sikkerhedspolitiske og militære samarbejde i Norden. Jeg tror, at det står klinkende klart for alle nu, at det også er et område, der bliver arbejdet kraftigt på. Foreningen NORDEN bad allerede i 90’erne om et styrket samarbejde på dette område – efter murens fald og den skarpe opdeling i øst og vest var der ikke samme baggrund for at vælge forskellige løsninger i Norden. Og efter de nordiske lande i enighed støttede udviklingen i de baltiske lande og samlet hjalp dem ind i den vestlige verden og EU, gav det mening at styrke det nordiske samarbejde på dette område, lige som det gav mening at have forskellige alliancer under den kolde krig, så Norden kunne spille mægler mellem øst og vest – som vi også gjorde til perfektion og dermed i høj grad var med til at skabe forudsætningerne for en mere fredelig sameksistens.

For Foreningen NORDEN er det civile beredskab selvfølgelig det område, som vi især koncentrere os om – det falder godt i tråd med vores folkelige baggrund. Derfor lægger vi op til en udtalelse, som vi kan drøfte senere i eftermiddag, om et langt bedre samarbejde indenfor søredning og havmiljø i vores fælles have. Igen er det gennemgående tema i vores arbejde, at grænserne i Norden skal overflødiggøres så meget som muligt. Det har været foreningens målsætning hele vejen igennem, og det er da godt at se, at det arbejde går fremad skridt for skridt. Det er især dejligt, at de nordiske statsministre har givet hinanden håndslag på (og ja – det var før coronaen), at Norden skal være verdens mest integrerede region. Det er jo også godt at sætte sig mål, som ikke er større, end de kan opfyldes J– for jeg vil hævde, at vi allerede i dag er verdens mest integrerede region.

Som jeg lige strejfede før, så har Danmark i 2020 formandskabet for det nordiske regeringssamarbejde. Så hvis man i landsforeningen og på landskontoret troede, at man nu kunne hvile på laurbærrene efter den store og vellykkede indsats med jubilæet i 2019, så tog man fejl. Foreningen har gennem forhandlinger med Udenrigsministeriet fået skaffet en bevilling på en halv million kroner til aktiviteter i forbindelse med formandsskabet. Et stort arbejde er iværksat med henblik på aktiviteter, der specielt har fokus på de unge. En større forskningsrapport som er nu ved at være færdig om de unges syn på det nordiske samarbejde, deres viden om samarbejdet og ikke mindst deres ambitioner med samarbejdet. Rapporten vil blive offentliggjort på et møde på Gribskov Gymnasium fredag den 23. oktober i år. Her vil vores minister Mogens Jensen komme med oplæg, og rapporten blive fremlagt af forskeren Jonas Lieberkind fra Aarhus Universitet og debatteret med formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd Chris Borup Preuss, undertegnede og skolens nordatlantiske klasse – ligesom den anden del af projektet vil blive forelagt. Den anden del er en stor kampagne på de sociale medier, som bliver rullet ud i de kommende uger i samarbejde med Have Kommunikation, som også var på banen i forbindelse med jubilæumsåret. Og Gribskov Gymnasium kender de fleste her – det var deres rektor, der på sidste års Tillidsmandsdag i Vejle fortalte om skolens særlige fokus på det vestnordiske samarbejde. Desværre betyder coronaen at vi ikke kan være så mange til arrangementet, som vi havde håbet. Men det skal nu ikke afholde tillidsfolk fra at melde interesse for deltagelse til landskontoret. Der er pladser, men vi ved endnu ikke præcis hvor mange pladser, vi kan råde over. Men meld jer!

Jeg vil også takke jer alle sammen for jeres håndtering af de vedtægtsbaserede møder – lokalafdelingernes generalforsamlinger og kredsmøder – som vi i de fleste tilfælde blev nødt til at aflyse i foråret. Vi har sendt mange informationer ud om det, da nedlukningen ramte, og I har alle fået det til at køre på forventet efterbevilling J Der hvor der har været knas, har vi fra landsforeningens side været særligt opmærksomme, men alle er kommet igennem uden de store kampe. Der har været dejligt at se, at nødretten har fungeret og at vi har stået sammen om den. Nu glæder vi os til, at vi kan komme i gang igen og forhåbentlig få holdt en lang række arrangementer i 2021 og få stadfæstet de beslutninger på 2021-generalforsamlingerne, som vi missede i år.

Og det skal nok gå alt sammen. Vi skal nok komme tilbage på sporet, når først vaccinen er fundet. Vi har stadig en god sag at kæmpe for – en god sag, vi alle brænder for.

Vi har ikke bare en stolt fortid, som vi fik bevist i jubilæumsåret. Vi har ikke bare skabt mange resultater som forening, ikke bare skabt det Norden, vi alle her elsker så højt – vi har også en dagsorden foran os. Også fremtiden har brug for en stærk folkelig forening, som kan sætte retningen og hjælpe de nordiske parlamentarikere og regeringer med at søge nye nordiske løsninger.

Sammen har vi i Norden en kraft, der bliver lagt mærke til i verden omkring os. Hver for sig har vi svært ved at slå igennem på den internationale scene, men sammen har vi alle muligheder.

Derfor er der stadig brug for os. Derfor er der stadig brug for Meget mere Norden!

Tak.



da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish