Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skumringstime i Årslev, Ringe og Faaborg

14 november, 2022 @ 19:00H:i21:30

Skumringstime i Årslev, Faaborg og Ringe.
Skumringstimen er en del af Nordisk litteraturuge. Overalt i Norden dæmper man lysene på samme tid og lytter til oplæsning af en fælles tekst. I år er temaet: Naturen i Norden, og teksten som læses op samtidigt over hele Norden, er taget fra ”Åleevangeliet” (2019) af den sydsvenske forfatter Patrik Svensson. ”Åleevangeliet” er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som mange forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr. Men ‘Åleevangeliet’ er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.”

Mandag 14. november 2022 kl. 19.00
I samarbejde med Faaborg-Midtfyn Biblioteker fejrer vi Skumringstimen på bibliotekerne i Årslev, Faaborg, og Ringe!

Årslev kl. 19.00 på Årslev Bibliotek. Provst Inge Dalsgaard (Sdr. Nærå) læser op. Efter kaffen: Forfatter Nanna Drejer fortæller om ”Selma Lagerlöf – Nordens ukronede digterdronning”. Selma Lagerlöf (1858-1940) blev født på den lille herregård Mårbacka i hjertet af Värmland og uddannede sig til lærerinde. Men det blev forfattergerningen, hun viede sit liv til. Blandt hendes romaner kan nævnes Gösta Berlings saga, Jerusalem, Kejseren af Portugallien og En herregårdshistorie. Desuden beherskede Selma Lagerlöf suverænt legendegenren og udgav i 1904 de vidunderlige Kristuslegender. Mange af Selma Lagerlöfs værker har været udsat for film, teater og TV. Selma Lagerlöf fik som den første kvinde i verden Nobelprisen i litteratur i 1909. Nanna Drejer er bogaktuel med udgivelsen i oktober 2021 af hendes ny oversættelse af ”Legenden om juleroserne”. Bogen er rigt illustreret med unikke, farverige papirklip af Sonia Brandes.

Faaborg kl. 19.00 på Faaborg Bibliotek Lisbeth Østergaard læser op. Efter kaffen: Koncert med Vibeke Beckett og Erik Maribo, med tema nordiske viser.

Ringe kl. 19.00 på Ringe Bibliotek. Anne Grethe Simons læser op. Efter kaffepausen fortæller lærer Ann Wilms om sit flerårigt ophold i Grønland, især om sit arbejde på Thule-basen.

NORDEN serverer kaffe og kage alle stederne. Alle er velkomne! Tag venner og bekendte med! Gratis entré.

Detaljer

Dato:
14 november, 2022
Tidspunkt:
19:00H:i21:30

Arrangør

Foreningen NORDEN Faaborg-Midtfyn
Telefon:
61314060
E-mail:
warren@post7.tele.dk

Sted

Ringe Bibliotek
Algade 40
Ringe, 5750
+ Google Maps
da_DKDanish