LYSBRUD er et medrivende og vanvittigt smukt islandsk drama af Rúnar Rúnarsson.
En ung kvinde mister sin kæreste i en forfærdelig ulykke, men må bære sorgen alene, da deres kærlighedsforhold var en stor hemmelighed i deres lille vennegruppe. Filmen udspiller sig i løbet af en enkelt sommerdag og følger trods sin kun 82 minutters spilletid hovedpersonen gennem en række stærke følelser fra frygt, fortvivlelse og sorg til gennembrud og håb – med Islands smukke natur som bagtæppe og Rúnarssons stilsikre blanding af humor, varme og rå poesi.
Filmen var udvalgt som åbningsfilm til Un Certain Regard på filmfestivalen i Cannes 2024.