Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag af Leif Davidsen: Portræt af Putin og hans Rusland (Arrangør Assens lokalafdeling)

23/11/22 @ 19:00H:i21:00

Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære forfattere, og har i den forbindelse modtaget adskillige priser for sit forfatterskab. Leif fokuserer i sit forfatterskab på mennesker i sin tid, men også på forskellige politiske, historiske og sociale problemer rundt i verden.

Leif Davidsen

Leif er en utrolig efterspurgt foredragsholder, hvad angår eget forfatterskab og Rusland. Kendetegnende for hans foredrag er, at de er levende, personlige, humoristiske og fyldt med stor viden og indsigt.

Leif er uddannet journalist, og har i over 20 år arbejdet som udenrigsjournalist for Danmarks Radio.
Leifs liv som udenrigsreporter har ifølge ham selv givet litterært råstof til romanerne. Leif belyser bl.a. internationale brændpunkter og lurende katastrofer i sit forfatterskab.

Om foredraget ”Portræt af Putin og hans Rusland”:
Siden 2000 har Vladimir Putin ledet Rusland. Han genopstillede til præsident i marts 2018 og kan sidde frem til 2036, da han sørger ikke at have reelle modkandidater. Han vil dermed være den længst siddende leder efter Josef Stalin.
Foredraget portrætterer Putin (f. 1952), fra hans tid som KGB-mand, over reform-år frem til hans position som Ruslands ubestridte leder. Hvad vil han med Rusland, hvad driver ham i hans forsøg på at genrejse et stort land og skal vi i vores del af verden frygte hans Rusland? Rusland er i hans tid blevet et helt anderledes land end det Sovjetunionen, han blev født ind i.

Foredraget er et portræt af det moderne Rusland på godt og ondt. Det bygger på Leifs utallige rejser til landet fra 1980 og frem til i dag.
Bagefter er der rig lejlighed til spørgsmål og debat.

Entré oplyses senere. Medlemsrabat.

Detaljer

Dato:
23/11/22
Tidspunkt:
19:00H:i21:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Arena Assens
Rådhus Allè 25
Assens, 5610
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside
da_DKDanish