Der er store forskelle i beskæftigelsesgrad og arbejdsløshed mellem de nordiske lande. Kunne man besætte stillinger i ét nordisk land med ledig arbejdskraft fra et andet? Norden har haft et fælles arbejdsmarked i 70 år, men kun 1,7 % af befolkningen arbejder i et andet nordisk land end det, de blev født i, og antallet af grænsependlere i Norden er det halve af EU-gennemsnittet. Greater Copenhagen vurderer at samfundet alene i Øresundsregionen kan hente gevinster i milliardklassen ved at fjerne grænsehindringer. Det kan dreje sig om alt fra Skatteproblematikker, ufleksible regler for tredjelandsborgere og usikkerhed ved hybridarbejde over grænserne til noget så konkret som dårlig infrastruktur. Hvad står i vejen for at de nordiske lande kan udnytte det fulde potentiale i vores fælles arbejdsmarked? Foreningen NORDEN og Info Norden inviterer til debat om det nordiske arbejdsmarked i Nordens telt på Folkemødet.
Telt/medarrangør: B12 – Nordisk Ministerråd
Moderator: Martin Breum, Journalist
Paneldeltagere:
Lars Barfoed, Formand, Foreningen Norden
Anette Steenberg, CEO Medicon Valley Alliance
Peter Lanng Nielsen, Bestyrelsesformand, Dansk Industri Hovedstaden
Jens-Kristian Lütken, Beskæftigelsesborgmester Københavns Kommune
For mere info se arrangementet på Folkemødets hjemmeside her