Nordisk værdifælleskab

30-07-01 norden 0 comment

Foreningen NORDEN ønsker at sætte fokus på den fælles nordiske arbejdsmarkedsmodel. Vi vil bede en række nordiske forskere analysere modellen og give bud på hvilke trusler og muligheder, den har i en europæisk og global kontekst.

I forbindelse med de nordiske værdier kan der være mange myter. Når vi ser på den fællesnordiske forståelse, tager vi normalt udgangspunkt i vores eget lands værdisæt. Vi tror – eller håber – at de andre nordiske lande hviler på samme værdisæt. Ofte er der ikke lavet en egentlig analyse af de enkelte værdier, med henblik på at påvise ligheder og uligheder. Ofte tager vi blot udgangspunkt i vores egen opfattelse og erfaring. Det kan betyde, at der er nogle værdier, vi tror er fælles og i andre tilfælde kan det betyde, at vi ikke har opdaget en fællesværdi, som så kan udnyttes.

I en globaliseret verden, hvor der bliver kamp om værdierne, er det vigtigt at kende disse til bunds – og endnu vigtigere bliver det, at se hvilke ”allierede” vi har på de enkelte værdier, når vi i bredere sammenhænge – europæisk eller globalt – skal kæmpe for bevarelse af disse værdier. Vi er ret sikre på, at de nordiske værdier i høj grad er sammenfaldende, det vi kalder et nordisk værdifælleskab. Der er ikke lavet en egentlig gennemgang, som på et objektivt grundlag kan fastslå, hvorvidt fælleskabet er til stede eller en illusion.

Foreningen NORDEN ønsker at sætte fokus på et fælleskabsområde – nemlig den fælles nordiske arbejdsmarkedsmodel – gennem en proces, der kan lede til lignende gennemgange på de andre fælleskabsområder, fx folkestyremodellen, pluralismen, ytringsfriheden, uddannelserne, velfærd, etiske normer, kultursynet mm.

Vi vil bede en række nordiske forskere gennemgå vores arbejdsmarkedsmodel. En videnskabelig analyse af hvad der er fælles nordisk i modellen og hvilke trusler og muligheder, den har i en europæisk og global kontekst.



en_GBEnglish
da_DKDanish en_GBEnglish