Barfoed: Der er brug for et stærkere nordisk samarbejde om sikkerhedspolitik

15-09-21 Esben Ørberg 0 comment

Et stærkere sikkerhedspolitisk samarbejde i Norden skal ikke træde i stedet for samarbejdet i NATO – samt EU og FN for den sags skyld – men fungere ud over det, skriver landsformand Lars Barfoed i en kommentar i Berlingske Tidende, som gengives her:

Af Lars Barfoed, landsformand for Foreningen Norden, fhv. MF og minister.

Vi har meget til fælles i Norden. Udover at vi geografisk er tæt på hinanden, deler vi værdier, kultur og historie. Det betyder også, at vi deler skæbne. Derfor er der grund til at stå sammen; ikke mindst når det gælder sikkerhed og forsvar, derunder det militære. Altså sikkerhedspolitikken i bred forstand.

Som verden udvikler sig, er der flere gode grunde til at opfordre til at få det nordiske samarbejde om sikkerhedspolitikken op i gear. Dette på trods af, at det allerede er blevet udviklet betydeligt i de seneste cirka 10 år efter den såkaldte ”Stoltenberg-rapport”, der i 2009 netop opfordrede til et stærkere sikkerhedspolitisk og militært samarbejde i Norden. Det gælder bl.a. det militære samarbejde i Nordic Defence Corporation (NORDEFCO), hvor der er lagt op til en yderligere udvidelse af samarbejdet i de kommende år i deres vision frem mod 2025.

Der er flere faktorer, der hver for sig er et argument for at øge samarbejdet. Og tilsammen udgør de en brændende platform for at gøre en massiv fælles indsats.

Først og fremmest har trusselsbilledet har ændret sig.

Hvor de sikkerhedspolitiske og militære spændinger i vores del af verden for få år siden lå mellem Øst- og Vesteuropa, gør de sig nu og i de kommende år mere gældende også i Arktis. Det skærper behovet for et militært samarbejde i Norden. Og det øger i endnu højere grad behovet for en fælles udenrigspolitisk og diplomatisk indsats for at holde spændingsniveauet på et så lavt niveau som muligt og løse konflikterne via folkeretten.

Men truslerne er i udpræget grad ikke længere blot militære. Krig udkæmpes i stigende grad i cyberspace. Det handler om cyberangreb. Og det handler også om ”fake news” og ”digitale trolde” på internettet, der truer vores demokrati og værdier. Det bekæmper vi bedst i samarbejde med andre.

Dertil kommer klimatruslen. Alt skal naturligvis sættes ind for at begrænse CO2-udledningen, og det kalder i sig selv også på nordisk samarbejde. Men ikke mindst den seneste FN-rapport viser, at vi er kommet dertil, at vi ikke undgår stigende have og mere ekstremt vejr med alt, hvad der knytter sig dertil i form af skovbrande, storme, og skybrud. Det kalder på et styrket fælles beredskab med vores nordiske naboer.

Endelig er der grund til at nævne pandemi-truslen. Vi er ikke færdige med corona-epidemien i verden. Og den har vist os, at I en globaliseret verden kan nye epidemier hurtigt brede sig. Fælles nordisk sundhedspolitik med henblik på at styrke både forskning, udvikling af medicin og vacciner samt beredskab med sundhedsudstyr er helt oplagt i den forbindelse.

Ved siden af det ændrede trusselbillede er der også markante geopolitiske forandringer, der spiller ind. Det gælder Ruslands mere aggressive militære fremfærd. Og det gælder ikke mindst Kinas stærkere rolle i verdenspolitikken, der også gør sig gældende med krav om først og fremmest en økonomisk rolle i Arktis.

Samtidig ser vi et USA, der er blevet mere indadvendt (America first). Vi kan ikke på samme måde som før regne med USA som verdens politibetjent. Joe Biden har ganske vist erklæret, at ”America is back”, men den forcerede tilbagetrækning fra Afghanistan trækker ikke i den retning.

Dertil kommer, at man kan ane en farlig tendens til opløsning af den internationale retsorden i de multinationale organisationer bl.a. i relation til respekt for menneskerettighederne. Mindre lande som de nordiske har en stærk interesse i, at konflikter kan løses i et internationalt folkeretligt system, der bl.a. beskytter nogle af de fælles værdier, vi deler i Norden.

Der er mange instrumenter, vi kan tage i brug. De er selvfølgelig forskellige fra sag til sag. Men de omfatter alt lige fra militær overvågning til forskning, civilt beredskab og fælles diplomati m.v. Et stærkere sikkerhedspolitisk samarbejde i Norden skal ikke træde i stedet for samarbejdet i NATO – samt EU og FN for den sags skyld, men fungere ud over det.

I Norden er vi tæt på hinanden geografisk og værdimæssigt. Og vi er vant til at arbejde sammen politisk både i Nordisk Råd og i andre fora.

Det burde betyde, at vi, når det er nødvendigt, kan træffe hurtige beslutninger og have større ambitioner, end hvad der kan opnås i f.eks. EU.



en_GBEnglish