Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Skumringstime, 9. nov (Halsnæs lokalafdeling)

november 9 @ 19:00 - 21:00

I stearinlysenes skær på Hundested bibliotek.

Igen skal vi opleve en aften, hvor tusindvis af mennesker på samme tid og på ca. 2000 biblioteker i hele Norden og Baltikum lytter til højtlæsning af den aktuelle tekst på hver deres respektive sprog.

Det afsnit, man har valgt til oplæsning, er fra bogen ”Ør”, den udkom i 2016 skrevet af den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir.
Hun modtog Nordisk Råds litteraturpris 2018 for bogen, et værk fuld af underfundig humor, og et sprog som funkler af liv.
Samtidig stiller værket dybe spørgsmål om liv og død.

Teksten vil blive fortolket og oplæst af Forfatteren Hans Hansen.

Før og efter oplæsningen vil vi i fællesskab synge nogle nordiske sange til akkompagnement af Frank Radich Nielsen.

Foreningen NORDEN er vært med en forfriskning.

Arrangementet er gratis, men tilmelding ønskes til bibliotekerne.

Arrangement laves i samarbejde med Halsnæs biblioteker.

Detaljer

Dato:
november 9
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategori:

Sted

Hundested bibliotek
Nørregade 61
Hundested, 3390
+ Google Maps
da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish