Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Nordisk gæstebud – 100 års fødselsdag

24/03/19 @ 14:00H:i17:00

Kr.100

Det er Foreningen NORDEN’s 100 års jubilæum, der skal fejres, og så skal der musik til. Derfor begynder eftermiddagen med en koncert. Christian Risgaard og Søren Christiansen vil underholde med skøn, folkelig nordisk musik. Efter koncerten er der dækket et festligt bord med alskens lækre brød og kager fra hele Norden. Der hører selvfølgelig også fællessang til et godt gilde, så vi skal synge fra højskolesangbogen med Willy Egmose ved flyglet.

Christian Risgaard er til daglig organist, men her skal vi høre ham på violin. Som en af de få i Danmark behersker han også den norske hardangerfele. Søren Christiansen på harmonika har vi tidligere haft fornøjelsen af at høre, da ”Spillemandsmessen” blev opført i Stauning kirke for fulde huse.

Vi skal have spandevis af kaffe og te og tid til at tale sammen. De fine lagkager og tærter er fremtryllet af Astrid Meinild fra Stauning. Hun er rigtig konditor, og ingen glemmer hendes kager, når man én gang har smagt dem. Vi har fundet opskrifter frem fra alle Nordens lande, og flere frivillige fra foreningen har bagt boller, vafler og småkager.

Hele herligheden koster 150 kr, men der er rabat for medlemmer: 100 års fødselsdagskalas for 100 kr. Foreningen tilbyder gratis medlemskab i jubilæumsåret for nye medlemmer. Det vil sige, at melder man sig ind enten ved indgangen eller på forhånd på Foreningen Nordens hjemmeside, får man både gratis medlemskab og rabat til fødselsdagsgildet.

Tilmelding:

Emma Egmose, 2966 0115, ewegmose@privat.dk

Anne Rähr, 2033 2681, anne@raehr.dk 

Detaljer

Dato:
24/03/19
Tidspunkt:
14:00H:i17:00
Pris:
Kr.100
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Foreningen NORDEN Skjern-Tarm-Videbæk
Telefon
29660115
E-mail
ewegmose@privat.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Den danske Design- og Håndværksefterskole – DHE i Skjern
Skolebyen 11
Skjern, Vestjylland 6900 Denmark
+ Google Maps
Telefon
97 35 40 44
Se Sted hjemmeside
da_DKDanish