Finlands og de finske krigsbørns historie, 6. sept. (Foreningen Norden i Horsens)

Finlands og de finske krigsbørns historie ved Tapio Juhl.

Den 6. december i år kan Finland fejre 100-året for republikkens fødsel.

Indtil 1809 var Finland en del af det svenske rige. Revolutionen i Rusland 1917 gjorde det muligt, at Finland blev frit og en republik den 6. december 1917.

Efterfølgende måtte landet gennem en blodig borgerkrig og 60 dages ”kongedømme” samt tre krige fra den 30. november 1939 til 27. april 1945.

Et land opstår ikke ved at sætte grænsepæle og forfatte en grundlov. Det, der får en nation til at opstå – og bestå, er en fælles mytologi, sprog, nationalhymne, tone – og billedsproget samt et folks ønske om en national vækkelse. Danmark brugte ca. 1000 år for at skabe nationen; Finland kun omkring 100 år.

Under den første krig – ”Vinterkrigen” – var der i Finland 700.000 børn mellem 1 til 9 år. Næsten 100.000 var så dårlige, at de kunne dø af sult eller sygdom. Man henvendte sig derfor til de øvrige nordis-ke lande om hjælp. Norge modtog om-kring 200. Sverige omkring 70.000 og Danmark 3.764. Af dem forblev mellem 410 og 451 i Danmark og fik enten status som ”opforstringsbørn” eller blev adopteret. Min 4 år ældre bror og jeg forlod Viipuri i Karelen den 15. maj 1943 sammen med 62 andre børn. Rejste via Haparanda-Torneå gennem Sverige til København. Herfra blev vi visiteret ud til de ventende plejefamilier over hele landet. Min bror og jeg kom til samme by, men ikke hos samme familie. Min bror skulle tilbage efter 1945. Jeg kunne blive.

I forhold til de mange gange 100.000 børn, der tidligere og i dag er tavse ofre, udgør de finske børn slet ikke en særlig gruppe. Det, der gør de finske krigsbørns historie speciel, er det store frivillige arbejde, der gjorde det muligt, at omkring 80.000 børn kunne og skulle evakueres til Norge, Sverige – og Danmark i perioden 1940 – 44.