Foreningen omtalt i 1300 artikler i år

05-12-19 Esben Ørberg 0 comment

Jubilæumsåret 2019 blev ikke kun synligt – og til glæde – for medlemmer. Faktisk har Foreningen næppe siden 60’erne fået så megen offentlig opmærksomhed, som i år. Det dokumenteres gennem en søgning i de danske mediehuses database Infomedia:

Fra 1. januar til 1. december blev Foreningen NORDEN omtalt i næsten 1300 artikler i dagblade, ugeblade, ugeaviser, radio og fagtidsskrifter. Sammenlignet med 2018, hvor afdelingerne også var meget aktive og fik omtale, er der tale om godt og vel en fordobling. I de samme 11 måneder i 2018 var der 625 omtaler.

Langt den overvejende del af omtalerne var enten foromtaler eller referater/reportager fra lokale arrangementer i Foreningens næsten 100 afdelinger.

Den største enkeltbegivenhed, målt på antallet af omtaler, var Syng Norden Sammen, som havde sit arnested i Musikhuset i Aarhus, men som også samlede flere tusinde deltagere ved en snes lokale arrangementer. Syng Norden Sammen blev omtalt godt 100 gange.



da_DKDanish
en_GBEnglish da_DKDanish