Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stygge Krumpen og Vendsyssel, 23. april (Foreningen Norden i Horsens)

23/04/18 @ 19:00H:i21:00

Dkr.60

Stygge Krumpen og hans betydning for udviklingen i Vendsyssel, ved Jens Thidemann.

Jens Thidemann, museumsinspektør på Nordjyllands Kystmuseum i Sæby, fortæller om Stygge Krumpen (ca. 1485-1551) og hans betydning for udviklingen i Vendsyssel. Stygge Krumpen blev den sidste katolske biskop af Børglum i Vendsyssel fra 1519 til 1536. Han var ikke blot kirkens overhoved, men også kongens administrator af landsdelen og herremand med store godsbesiddelser. Som herremand levede han et frit og lystigt liv, især på stiftets godser Voergård og Sæbygård, hvor han levede sammen med den højadelige Elsebeth Gyldenstierne – en stor provokation, da en katolsk biskop skulle leve i cølibat.

Han er af eftertiden betegnet som pengegrisk og trættekær, en fremragende økonom, men brutal og visionær, aktiv på alle områder i sit stift, fra kalkmalerier i kirker til forsøget på at skabe en driftig moderne handelsby i Sæby.

Han deltog i sammensværgelsen mod Christian 2. i 1522-23 som en af de ledende personer. Under reformationen blev han fængslet og afsat oktober 1536. I en periode delte han fængsel med Christian 2. på Sønderborg Slot. Fra 1543 blev han udnævnt til lensmand på Asmild Kloster på livstid. Den mest kendte skildring af Stygge Krumpen er nok givet i Thit Jensens roman (1936) af samme navn.

Detaljer

Dato:
23/04/18
Tidspunkt:
19:00H:i21:00
Pris:
Dkr.60

Arrangør

Foreningen Norden i Horsens

Sted

Horsens Biblioteks foredragssal
Tobaksgården 12
Horsens, 8700
+ Google Maps
da_DKDanish