Vores formand er blevet minister for nordisk samarbejde

27-06-19 Esben Ørberg 0 comment

Vores formand er blevet minister! Og ministre kan ikke være formænd for Foreningen Norden. Vi er frygtelig kede af at miste formanden, men tillykke til Mogens Jensen (MF, S), som i dag ikke blot er blevet minister for nordisk samarbejde, men også for landbrug, fiskeri og fødevarer. På billedet overrækker Mogens Jensen Foreningen NORDENs jubilæumsplakat, udført og signeret af Per Arnoldi, til den afgående minister, Eva Kjer Hansen (MF, V).

Foto Claus Bjørn Larsen/scanpix

Foreningen NORDEN retter en stor og særdeles velment tak til Mogens for hans indsats, der har skabt et 100-års-jubilæumsår, som i den grad vil gå over i historien – både når det gælder indholdet og resultatet. Uden hans entusiasme og ihærdighed havde vi ikke nået de højder, som vi kun samlet kan være stolte over.

Marion Pedersen, foreningens næstformand, er øjeblikkeligt konstitueret som formand indtil nyt formandsvalg finder sted på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i november, når godt 100 tillidsfolk alligevel er samlet til stævne.

God vind til den nye minister for nordisk samarbejde. Han ved, hvad det handler om!



en_GBEnglish