Nordisk samarbejde er fremtidens mulighed – ikke fortidens røst fra graven

30-01-15 norden 0 comment

Det nordiske samarbejde nyder stor opbakning i befolkningen og i erhvervslivet. Derfor kan det undre, at de politiske resultater ofte udebliver.

Af Karen Ellemann, landsformand for Foreningen NORDEN. Bragt i Jyllands-Posten Finans 22. januar 2015.

Industriens nordiske samarbejde genererer omsætning i milliard-klassen. De nordiske lande er samlet set Danmark vigtigste marked. De nordiske landes samlede BNP er verdens 11. største.

Hvorfor elsker vi at underkende den nordiske virkelighed, i stedet for at høster frugterne af et samarbejde, der er mere rodfæstet end noget samarbejde, vi ellers deltager i? Et samarbejde, der har mere folkelig legitimitet end noget andet samarbejde. Et samarbejde, der er præget af et værdifælleskab, vi ikke ser magen til nogen andre steder.

Den danske regering har overtaget formandskabet det nordiske regeringssamarbejde pr. 1. januar 2015. Nu er tiden inde til at få mærkbare og konkrete resultater på en lang række områder, gerne under dansk ledelse.

De nordiske udenrigsministre samarbejder om fælles repræsentationer i udlandet og udviklingsprojekter i den tredje verden, forsvarsministrene samarbejder om fælles indkøb og beredskabstjenesterne. Miljøberedskabet, infrastrukturudviklingen, miljøindsatsen, energiforsyningen, uddannelsesområdet inden for de videregående uddannelser og med Ny nordisk Skole nu også for børn og unge, udviklingen af innovationskompetencer, beskæftigelsesområdet, fødevareområdet er blot nogle områder, hvor der i disse år er store nordiske udviklingsmuligheder.

Hvorfor anerkender vi ikke, at vi hver for sig er små lande på den globale scene. Vores eneste mulighed for at blive hørt er at stå mere sammen. Og der er ingen hindringer – andet end de psykologiske, som vi åbenbart stadig bærer rundt på. Det er dem, der er fortidens røst fra graven. Og fremtidens muligheder kan risikere, at blive begravet i samme grav, hvis vi ikke snart tager os sammen. Hver for sig kan vi ikke høres internationalt, sammen vil vi have alle muligheder for at blive både set og hørt. Vores modeller er jo efterspurgte, The Scandinavian Way. Ingen af de, der ser på vores velfærdsmodel, vores demokratimodel, vores innovation og miljøprofil kender forskel på os. Ingen uden for Norden kan se forskel på os – men vi kan selv!

Norden vil kunne spille en stor rolle for væksten. Vi har et enormt potentiale, som vores erhvervsliv har set. Erhvervslivet samarbejder nordisk, som aldrig før. Nordiske virksomhedsfusioner er hverdagskost – erhvervslivet har i høj grad søgt nordiske løsninger gennem de sidste 20 år.

De nordiske lande har i høj grad samme udgangspunkter, hvilket gør det enklere at skabe nordisk samarbejde også på erhvervsområdet. De virksomheder, der samarbejder, er af nogenlunde samme størrelse. Grundbetingelser med et arbejdsmarked, der fungerer på nogenlunde samme måde med større vægt på aftaler mellem arbejdsmarkedets partere end lovgivning er de samme i hele Norden. Ledere og arbejdstagere har samme værdier og uddannelsesmæssige udgangspunkter. Det nordiske hjemmemarkeds kundegrundlag stiller de samme fordringer til de produkter, der skal leveres. Alt dette medvirker til en noget enklere proces, når der skal skabes nye, større enheder.

Grundstenene for fremtidens nordiske erhvervssamarbejde er allerede lagt af erhvervslivet. Men erhvervslivet står fortsat over for store udfordringer, da det politiske system ikke i særlig grad har sikret et homogent nordisk arbejdsmarked. Der er stadig hindringer for at opnå den optimale effekt af et nordisk samarbejde på erhvervsområdet. Hindringer, der samfundsøkonomisk har en negativ effekt.

Hvis vi skal konkurrere med USA og Kina, Brasilien, Rusland, Indien, Sydafrika og alle de andre nye og gamle økonomier, så er tiden ikke til snæver tænkning, når vi er et lille land. Vi må sammen med ”dem vi normalt sammenligner os med”, skabe en stærkere ramme. Vi må udnytte 11. pladsen, i stedet for at cykle rundt med hver sin lilleputøkonomi.
Vi må lytte til industriens organisationer, der kræver nordisk samordning på erhvervsområdet, og vi må harmonisere vore lovgivninger, så de ikke står i vejen for det samarbejde, som vores erhvervsliv bygger op i disse år.

Norden byder på en unik mulighed for at føre vækst og grøn energi sammen i én vækstplan. Hvert af landene har sin grønne industri, som ikke konkurrerer indbyrdes. Gennem en stærk indsats kan en nordisk samordning i endnu højere grad blive udgangspunkt for grøn tænkning. Vi supplerer hinanden godt! En grøn vækstplan 2020/2030/2040 ligger lige for vores fødder, hvis vi åbner øjnene og lader de kvælende snævre interesser ligge.

Selvfølgelig er styrken i det nordiske samarbejde de kulturelle og folkelige bånd, der giver samarbejdet legitimitet. Det er det kit, der holder samarbejdet sammen. Hvis det lyder gammeldags, så lyder ord som folkestyre også gammeldags!

Hvis vi skal realisere potentialet i det nordiske samarbejde, er det vigtigt, at vi har en struktur, der er gearet til at tage udfordringerne op. Foreningen NORDEN har længe haft et ønske om at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer og i højere grad bliver i stand til at levere resultater.

Den debat har de nordiske regeringer og parlamentarikere taget hul på, og den vil blive konkluderet i 2015, så vi får en mere strømlinet og effektiv struktur med det formål at få løst flere opgaver i fællesskab i Norden.

Vi har brug for Norden på den globale scene. Det kan ændre et fremtidsscenarie med fem tabere til et fremtidsscenarie med en vinder.



en_GBEnglish