Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Skumringstime på Viborg Hovedbibliotek

11/11/19 @ 19:00H:i21:00

Bibliotekar Charlotte Hvorslev er årets oplæser og har følgende introduktion til årets tekst:
Fortællingen om den franske flygtning Babette, der er strandet i et afsides norsk sogn, er et fremragende eksempel på en af Karen Blixens skæbnefortællinger når de er bedst.

Babette har i sit hjemland været en tilbedt og berømmet gourmetkok, men har i sin tid i Berlevåg ikke haft mulighed for at udfolde sine særlige talenter, her har der i højere grad været behov for tilberedelse af øllebrød og klipfisk.

Hun har i alle årene hos to puritanske søstre gemt på en fransk lotteriseddel og da hendes nummer en dag bliver trukket ud vinder Babette med 10.000 franc. Babette sætter sig for at udleve sin skæbne som (mad)kunstner, og tilrettelægger en sofistikeret og udsøgt middag som dem hun plejede at lave i sin restaurant i Paris. Middagsgæsterne er imidlertid de lokale nordnorske bønder, der ikke har nogen anelse om, hvad der stimulerer deres smagsløg. Ikke desto mindre tager middagen form som en symbolsk nadver hvor himlen kortvarigt bringes ned til middagsgæsterne; gamle fjendskaber opløses, kærlighed, forståelse, lykke og forløsning breder sig, mens maden fortsat lader englene synge. På den måde fremtræder fortællingen både som en udpræget skæbnefortælling og en allegori over kunstens væsen.

For at afslutte aftenen helt i Babettes ånd har Jakob Brønd fra

Gastro Catering tilbudt at sponsere små lækkerier.

Af samme grund er det nødvendigt at tilmelde sig til denne stemningsfulde aften på LOF eller på Viborg Hovedbibliotek.

Alle er velkomne og der er gratis adgang

Vi gør opmærksom på, at arrangementet er overtegnet, og man kan ikke længere melde sig!

 

Details

Date:
11/11/19
Time:
19:00H:i21:00
Event Category:

Venue

Viborg Hovedbibliotek
Vesterbrogade 15
Viborg, 8800
+ Google Map
en_GBEnglish