Beretning om et anderledes år – 2020

13-08-21 Esben Ørberg 0 comment

Foreningen Nordens repræsentantskabsmøde lørdag den 21. august er både et tilbageblik og blik mod nye mål.

Tilbageblikket er præget af coronaskyggen, hvilket også afspejles i den skriftlige beretning. Beretningen indledes sådan – og lidt længere nede er der link til beretningen i dens fulde længde:

”Corona var det helt overordnede tema i 2020. Året blev noget anderledes, end der var lagt op til efter Foreningen NORDENs 100-års jubilæum, som var dominerende for aktivitetsudfoldelsen i hele foreningen i 2019. Vi kan så glæde os over, at vi fik gennemført vores jubilæum inden sundhedskrisen satte ind. Aktiviteterne i lokalafdelingerne måtte neddrosles på grund af forsamlingsforbuddet, hvilket selvfølgelig var brandærgerligt. Men alle var ramt, hvilket også skabte en bred forståelse fra medlemmernes side. I landsforeningen har vi gennemført de sædvanlige opgaver, endda krydret med er stor aktivitet i forbindelse med Danmarks formandskab for det nordiske regeringssamarbejde, hvor landforeningen havde målrettet indsatsen over for de unge og gennemførte en stor kampagne på de sociale medier og fik lavet en rapport over de unges deltagelse i og interesse for det nordiske samarbejde. Begge dele blev konkluderet ved en konference på Gribskov Gymnasium, som har en særlig nordisk status med en vestnordisk gymnasieklasse. Vores nordiske minister deltog online i hele konferencen.”

Se beretningen her.



en_GBEnglish